Øltype: Double/Imperial India Pale Ale
Alkohol:9,2% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Craft Makers Collective, 59 kr.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.

Too Old To Die Young er et nystartet bryggeri, med bopæl i Sønderborg, som så dagens lys i januar 2022. Bag bryggeriet står fem mænd, der alle har en baggrund indenfor bryggeribranchen: Jesper, Jakob, Thomas, Nickolai og Kim. Du kan læse meget mere om bryggeriet over på beerbloggers.dks hjemmeside.

Too Old To Die Young (TOTDY) har længe floreret på mine sociale øl-kanaler, ikke mindst hos de kære medlemmer af beerbloggers.dk, der har snakket rigtig godt om TOTDY.

Expelled Club 27 Member! er en DIPA på vilde 9,2% brygget med humlerne Citra, Idaho 7 og Simcoe, malt, vand, gær og blodappelsinpuré.

Udseende
Expelled Club 27 Member! kommer i en ualmindelig fed dåse, som er designet af bryggeriets chefdesigner Jakob. Design og kunsten på dåsen er virkelige flot lavet, og jeg bliver øjeblikkeligt draget af dåsens mystiske og lidt skræmmende ydre.

Dåsens indhold er hverken mystisk eller skræmmende, men derimod ganske velkendt og hyggelig. Ud af dåsen kommer nemlig en flot og lidt mudret gul/orange farvet øl. Skummet er højt, hvidt og cremet.

Duft
Øllen dufter af tropiske frugter, alkohol og en cremet fyldighed som jeg associerer med flødeis.

Smag
Fyldigheden er rigtig lækker i Expelled Club 27 Member! det er en øl der smyger sig om tungen og fedter mine læber til. De tropiske frugter fornægter sig ej heller i smagen, hvor jeg kan smage både (blod)appelsin, ananas og mango. Eftersmagen ligger lidt til den tørre side, men opløses af øllens gode alkoholstyrke, som hverken tilfører for meget sødme eller sprit til øllen. Bitterheden er ret fremtrædende i øllen og tenderer til hopburn, men det gør mig intet.

Konklusion
Med en ultra fed etikette og tropiske frugter både i duft og smag, kan jeg kun sidde og klappe i mine små anmelderhænder. Jeg finder Expelled Club 27 Member! yderst balanceret og selv de 9,2% vol. vælter mig ikke af pinden. Det hele spiller maks.

4,75 ud af 5 kapsler.

2 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: