Øltype: India Pale Ale – Quadrupel
Alkohol: 13% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Del af To Øl Beer Club december 2022, kan købes her.
Bedømmelse: 3,00 ud af 5 kapsler.

Quadzilla III Rise of the Quadzilla blev anmeldt den skæbnesvangre aften, hvor de danske håndboldherrer bankede franskmændene og vandt VM, og aftenen hvor Livas og Mads’ hamstere sov stille ind. Æret været Line og Bobs minde.

Efter jeg skænkede øllen, stod den i glasset i en halv time. Øllet var uhyggeligt koldt, da jeg hentede den ind fra skuret, så jeg tænkte øllen havde brug for lidt varme.

Og på den halve time, fandt Liva hamsterne døde, Liva brød grædende sammen, mens jeg hentede en papkasse i skuret. Og nu ligger hamsterne sammen i papkassen, inden de skal begraves i baghaven i morgen.

The show must go on…

Udseende
Der er ikke en finger at sætte på etiketten. Den er lækker som altid med flotte billeder, men de fortæller ikke rigtig en historie. I hvert fald ikke én jeg forstår. Og så er der lige sneget sig en fejl ind på etiketten, da det ikke er en tripel IPA, men en quadrupel IPA.

Øllet har en dyb orange farve med et uklart skær, skummet er lettere afvigende. Den ligner lidt en blanding mellem en American Pale Ale og en American Barley Wine.

Duft
Quadzilla III dufter ganske lækkert af humle, og har sådan en tung, frugtig og fugtig aroma over sig.

Smag
Bitterheden er til at føle på i Quadzilla III, med en smag af tropiske frugter som overmoden mango, melon og ananas, derudover kan jeg også smage karamel og harpiks. Mundfylden er vild og voldsom, bestående af kulsyre der bobler på tungen og alkoholen der varmer hele vejen ned i mavesækken.

Konklusion
Det har taget mig en hele denne håndboldkamp, at anmelde Quadzilla III Rise of the Quadzilla, og jeg har ikke en gang drukket den færdig endnu.

Jeg kan vist godt konkludere, at Quadzilla III er en sippe-øl. Den kan ikke bare bælles, men skal derimod nydes, hvis man godt kan lide en vild og voldsom humlebajer på 13%.

Jeg er dog ikke helt oppe og ringe over den, så jeg giver To Øl – Quadzilla III Rise of the Quadzilla Quadrupel IPA:

3,00 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: