Øltype: ESB – Bitter Extra Special / Strong
Alkohol: 5,4% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, del af månedskasse.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

Ølsmageren fra Gjøl oplever en større efterspørgelse på de mere klassiske engelske øltyper, derfor har han nu et lille sortiment af klassiske engelske øl på hylderne. Blandt andet denne klassiker Bishops Finger fra det engelske bryggeri Shepherd Neame. Bryggeriet er Englands ældste og er dateret tilbage til 1698. Bishops Finger blev første gang brygget i 1958, og er sidenhen aldrig blevet taget af markedet.

Bishops Finger er en Strong Ale på 5,4%, og er brygget med engelsk humle, malt og vand. Flasken indeholder hele 50 cl. øl, så nu fik jeg endelig muligheden for at fylde mit pint glas fra Fuller’s helt op.

Er den ikke smuk?

Udseende
Bishops Finger har en smuk kastanjebrun farve, og man kan kigge lige igennem øllen, hvor man kan se dovne bobler stige til vejrs. Skummet er cremet og luftigt med store huller.

Når jeg skænker mig en flot kastanjebrun øl i mit pint glas, så får jeg helt utrolig meget lyst til at tage på pub, og drikke den ene engelske øl efter den anden. Sidde på en barstol ved baren, nyde øllen og snakke med mennesker der går og kommer. Sådan føles det at skænke sig en Bishops Finger.

Duft
Bishops Finger dufter af engelsk malt og humle. Den har den helt klassiske duft af ristet malt og en anelse bitterhumle.

Smag
Bishops Finger minder i store træk om en Classic/Vienna Lager. Den har samme lette mundfylde, samme smag af let-ristet malt, samme smag af bitter humle og samme let bitre eftersmag. Alkoholen er også nogenlunde det samme som en Classic som besidder 4,8-5,6%.

Et stk velskænket ESB med cremet og luftig skum.

Så den minder i høj grad om en Classic, men den er også noget bedre end den gængse makrobajer. Bishops Finger har en lækker smag af lys karamel og god frisk humle i form af harpiks, fyrrenåle og en lille smule græs. Eftersmagen har en kaffebitterhed over sig, samt en smag af bitre humler der tørrer gane og svælg ud. Hvilket resulterer i at jeg selvfølgelig har brug for endnu en tår, og nu er der ikke mere øl i glasset.

Konklusion
Man skulle måske tro, at jeg havde jeg anmeldt Bishops Finger i løbet af de snart 11 år ølbloggen har eksisteret, men nej den har ikke krydset min vej. Så er det jo godt, at Ølsmageren fra Gjøl kan lave om på det.

Bishops Finger minder mig om en tid der engang var. Dengang alting ikke var så indviklet, om en simplere tid.

Hey, hov hør nu lige…! Hvad tror du lige du har gang i? Søren, du er da ikke over 60, vel?

Nej, det er jeg ikke.

Vi prøver lige igen.

Shepherd Neame – Bishops Finger er en god øl der beriger min næse og mund med “all original” engelsk malt, humle og vand (ikke mindst).

3,75 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: