Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11,5% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Øl2GO, 55 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Med King Ink fra Bad Seed Brewing rammer jeg ølanmeldelse nr. 985. Jeg har længe taget tilløb til Bad Seed King Ink-serie, bestående af denne øl og Barrel Aged King Ink lagret på Heaven Hill bourbonfade i 10 måneder.

Grundøllen som jeg anmelder nu, er en Imperial Stout på 11,5%. En øl, hvor Bad Seed har presset deres bryggesystem til det yderste, og dermed brygget denne majestætiske Imperial Stout. Øllen er brygget med fine engelske maltsorter og lækre amerikanske humler. En øl kun en konge værdig.

Udseende
Med et altid lækkert design på dåsen, og en meget informativ bagetikette, er man i gode hænder hos Bad Seed.

Øllet er der ligeledes heller ikke en finger at sætte på, da det følger alle forskrifter for øltypen, med sin ultrasorte farve, og cremede brune skum.

Duft
King Ink dufter lækkert af mørk chokolade, ristet malt og vanilje, ja jeg vil gå så langt og sige at det dufter af chokoladeis.

Smag
Mundfylden er stor og tung, cremet og fyldig. King Ink smager af lakrids, bitter og mørk chokolade, ristet malt og en varmende smag fra alkoholen. Eftersmagen er dejligt bitter, hvor også chokolade og lakrids spiller ind.

Konklusion
King Ink er fornøjelse at drikke. Den tenderer til Amager Bryghus’ Double Black Mash med sin tunge smag af ristet malt, chokolade og lakrids. Det er en øl som da min far var dreng, eller 58, han er 65 år nu, for der blev ikke brygget sådanne øl dengang.

Senere på ugen smager jeg Barrel Aged King Ink, der har ligget på Heaven Hill bourbonfade i 10 måneder. Det bliver interessant, at smage om den har udviklet sig til det bedre, eller om King Ink blot skal blive forblive som den er her.

4,50 ud af 5 kapsler.

4 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: