Øltype: India Pale Ale – Cold (koldgæret)
Alkohol: 6,2% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Coop 365, 12 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

Ølanmeldelse nr. 995 rundes med en kold IPA fra Bryggeriet Vestfyen med deres Willemoes Cold IPA.

Men hvad er en Cold IPA? En Cold IPA er en India Pale Ale, der er gæret ved en lavere temperatur, end hvad man normalt gærer en ale ved. Når man gærer en IPA ved lavere temperatur end normalt, bruges der en blanding mellem lagergær og alegær.
Øllen bliver mere frisk, sprød og hæld-i-nakken-agtig, men den er stærkere end en lager og ligger omkring alkoholprocenten for en almindelig IPA (5-7%)
Så en Cold IPA er en humlet ale med samme karakteristika som en IPA, men langt sprødere og friskere end en lager.

Willemoes Cold IPA er brygget med Chinook, Galaxy og Cascade humle og holder 6,5%.

Her er bryggeriets egen ord om Willemoes Cold IPA: “Willemoes Cold IPA er en koldgæret øl hvor 3 aroma intense humletyper står i centrum, de bidrager med bitterhed og krafige noter af eksotisk frugt. Malt karakteren på den anden side er meget frisk og sprød og giver øllet en læskende fornemmelse og efersmag.”

Udseende
Flot gylden og gennemsigtig øl med et hvidt og cremet skum. Etiketten er ligetil, nem at afkode med gode informationer, gode beskrivelser af øllen og beskrivelse af alle ingredienser. Mere kan man ikke forlange.

Duft
Willemoes Cold IPA dufter af friske citrusfrugter, samt en duft af frisk humle. Der fornemmes ligeledes en sødlig duft af mango og malt.

Smag
Øllen har en mundfylde hen af en pilsner, hvor den føles blød og lettere kulsyreholdig til at friske den op. En dejlig sprødhed dukker op i kraft af den lette maltkarakter og de aromatiske humlesorter. Øllen smager af citrusfrugter, græs og en lille smule harpiks. Eftersmagen besidder en høj bitterhed og bibringer tørhed med sig.

Konklusion
Willemoes Cold IPA er en let og læskende øl med en dejlig smag af citrusfrugter, frisk humle og en behagelig men kontant bitterhed i eftersmagen. En halv liter forsvinder på ingen tid, og der skal helt sikkert hamstres flere af denne dejlige hæld-i-nakken-øl fra Bryggeriet Vestfyen.

3,75 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: