Øltype: Belgian Strong Dark Ale
Alkohol: 10% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Smagt sammen med Morten. Udsolgt
Bedømmelse: 4,50 ud 5 kapsler.

Jeg nærmer mig med hastige skridt ølanmeldelse nr. 1.000, men inden da skal vi lige omkring nr. 998 med en lækker Belgian Strong Dark Ale fra de belgiske ølmagere De Struise, der excellerer ud i det sorte øl.

Forleden dag var jeg ovre ved Morten, hvor vi smagte på et par øl. Efter vi havde smagt på lidt forskelligt, heriblandt et par IPA’er der var gået på dato, hev Morten en rigtig lækkerbisken frem fra gemmerne. Morten bedyrede at denne her burde jeg anmelde, og som sagt så gjort.

Udseende
Flasken er letkendelig med maleriet af “den både der“. Øllet der kommer ud af flasken er sortbrunt, der til forveksling ligner cola, men det er langt cola. Skum er der ikke meget af, hvilket viser sig i smagen hvorfor.

Duft
Når vi stikker næsen i øllet, bliver vi mødt af en duft af blommer, rosiner, kaffe og lakrids. Lækkert er det med denne vinøs og portvinsagtige aroma.

Smag
Mundfylden er god og fed, men kulsyre er der intet af. Det gør dog ikke det fjerneste, da det giver, en endnu større følelse af at drikke portvin.

Pannepot Grand Reserva 2011 smager af solmodne blommer, mørke og saftige rosiner, ristet kaffe (som er meget gennemtrængende), kakao, farin, karamel, hårdt ristet malt og mørke vindruer. Eftersmagen er tør og bitter.

Konklusion
Tak til Morten for at bidrage med endnu en lækker øl til mit mål mod ølanmeldelse nr. 1.000. Det er en fornøjelse at dele øl med dig.

Pannepot Grand Reserva 2011 er en ekstrem lækker vintage øl, og jeg tror vi har ramt den lige der, hvor den er allerbedst. Jeg giver denne fuldfed og smagfulde Belgian Strong Dark Ale:

4,50 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: