Øltype: India Pale Ale – Double
Alkohol: 8,2% vol. (47,5 cl. dåse)
Forhandler: Kihoskh, pris ukendt.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Tænk at der allerede er gået en uge siden jeg var i København. Hvad lavede du i København, spørger du måske?

Jamen, jeg var da til MBCC 2026 sammen med min bror Niels.

Vi deltog i lørdagens tidlige session fra 10-14, hvor vi smagte på en masse dejlige øl.

Øllene jeg købte i Kihoskh: Moksa – Modi Operandi West Coast Double IPA, Messorem – Dysfuntio Cordis DIPA, Other Half – Broccoli World DIPA, Salikatt – 10th Anniversary #5 DIPA, Revolution Brewing – Deth’s Tar Imperial Stout, Elmeleven – Moons Imperial Stout, Bicycle Brewing – Atmospheric Imperial Stout

Da sessionen var ovre skulle jeg lige en tur i Kihoskh, og blev der mødt af en masse vilde øl. Jeg tog lidt af hvert ned fra hylderne, og fik godt fat i Broccoli World fra Other Half Brewing.

Broccoli World er en Double Dry Hopped Double IPA på 8,2% og er brygget med Citra, Citra Cryo, Citra Incognito, Galaxy, El Dorado og Motueka.

En øl der eftesigende skal smage af Cherry Lime Soda, passionsfrugt, fyrnåle og litchi juice.

Udseende 
Broccoli World har et appelsin juice-gult farve. Skummet er hvidt og cremet. 

Duft
Broccoli World dufter fedt af fyrnåle og harpiks, passionsfrugt og fuldfed humle. Det er en rigtig lækker duft.

Smag
Broccoli World har en fed og fyldig mundfylde. Den er stor og cremet. En øl der sætter sig i ganen, som er det piskefløde jeg drikker. 

Øllen smager af appelsin, citrus og passionsfrugt. Litchi beskrives som smagen af jordbær, og ja måske kan jeg godt fornemme smagen af jordbær med en lidt syrlig kant. 

Bitterheden er ganske mærkat og i den grad til stede og hænger længe i eftersmagen. 

Konklusion
Broccoli World er en lækker DDH Hazy DIPA fra over-there. Jeg skulle lige konsultere mig selv, om jeg før havde anmeldt en øl fra Other Half, og det havde jeg ikke. Men jeg har anmeldt fire collabs med bryggeriet.

Så det er altså min første rigtige anmeldelse af en øl fra Other Half og ikke mindst fra deres Broccoli serie, så det er jo win win.

Det er en blød, cremet og fyldig DIPA, men der stadig smæk på humlen og især bitterheden i øllet fylder meget, lige til at give de søde tropiske frugter lidt kant.

4,50 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.