🍺 ØLTYPE Imperial Stout
⚗️ ALKOHOL 14% vol. (44cl dåse)
🛒 FORHANDLER Ølsmageren fra Gjøl 120 kr.
👑 ROOKIEBEERS-SCORE
🟢 🟢 🟢 🟢
4.25 ud af 5 kapsler

Endnu en Barcode rammer bloggen. 

Silver & Auqamarina er et specielt blend, hvor øllet er lagret 16 måneder på Cognac og franske whiskyfade og lagret 26 måneder på Heaven Hill Bourbon, Woodford Double Oak og Sazerac Rye fade.

Og endnu gang blev sådan en krabat drukket over et par dage. Åbnet og smagt på lørdag aften og hældt i glas søndag morgen (der skulle lige laves en video) og derefter taget ud af køleskabet en times tid for at varme op inden den endeligt skulle fortæres.

Udseende
Øllet er som altid motorolie tykt og sort. Et cremet skum bruser kortvarigt op.

Duft
Barcode: Silver & Auqamarina dufter af karamel, ristet malt, mørk chokolade, vanilje og egetræstønder. En let sprittet og fyldig duft.

Find alle min anmeldelser af Barcode-serien her.

Smag
Barcode: Silver & Auqamarina har en fed og fyldig mundfylde. Intet kulsyre er at opspore. Det er en øl der klistrer til læber og tænder med sin sirupsagtige konsistens.

Imperial Stout

Hurtig øl-fakta til indlægget

Kort fortalt: En kompleks og olieret sværvægter. Proppet med hårdt ristet malt, der giver voldsomme smagsnoter af espresso, mørk chokolade og lakrids samt en lunende alkoholvarme.

Bitterhed (IBU: 65)
Ølfarve (EBC: 90)
Uigennemsigtig blæksort
#Tung #RistetMalt #KaffeOgChokolade #Alkoholvarme

Øllen smager af flødekaramel, ristet malt, chokolade, vanilje, kokos, tørrede stenfrugter og så lidt et kick af spiritus og egetræstønder.

Eftersmagen er lang, fyldig og let bitter.

🟢 DET ENDELIGE ROOKIE-RESUMÉ

Det er altid en oplevelse at drikke Barcode fra Moersleutel. Duften er herlig, selve smagen er en anelse spids men med mange lag for så at tone ud i eftersmagen.

Massiv og fløjlsblød mundfylde
Fantastisk balance mellem sødme og ristet malt
Prisen trækker en smule ned for begyndere

Leave a Reply

Discover more from Rookiebeers

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading