📋 Øl-Specifikationer

🍺 Øltype:
⚡ Alkohol:
18% vol.
🛒 Forhandler:
🟢 Bedømmelse:
3,75 ud af 5 kapsler

🧠 Smagsnoter & Anmeldelse: Ø-bryg – Barley Wine Fadlagret 3 år Bourbon fad (2022)

Ø-bryg - Barley Wine Fadlagret 3 år Bourbon fad (2022)
👁️

Udseende i glasset

Et pift lyder, da jeg vipper kapslen af. Øllet har en klar, kastanjebrun farve i glasset – næsten bourbonfarvet. Skummet bruser hurtigt op, men forsvinder hurtigt helt igen.

👃

Duft og Aroma

Træfadet er meget gennemtrængende med en tung aroma af spiritus. Denne duft er næsten altoverdøvende, dog træder der en let duft frem af grønne æbler og lyse rosiner.

👅

Smag, Mundfylde og Eftersmag

Med 3 år på bourbonfade overlades der ikke meget til fantasien. Denne Barley Wine fra Ø-bryg – der i dag kendes som Thurø Bryghus – bærer et massivt præg af sine tre år på fad og smager primært af bourbon. Tager man en slurk af øllen, mødes man af en hidsig kulsyre. En smag af karamel, mørke stenfrugter og den markante bourbon rammer smagsløgene, og når øllet synkes, stiger en spiritusvarme op i næsen og finder vej ned i mavesækken. Jeg efterlades med en meget tør fornemmelse i eftersmagen. Indtrykket sidder jeg længe med – lidt ligesom den lune fornemmelse efter en god, amerikansk bourbon.

Rookiebeers Bedømmelse

3,75 ud af 5 kapsler

Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg helt nøjagtigt synes om denne udgave. I 2022 anmeldte jeg rom-versionen og var meget begejstret for den, men jeg mindes også, at den var en anelse sødere end denne. Øllen smager jo absolut ikke dårligt, men den føles bare for letbenet i betragtning af, at den besidder en alkoholstyrke på hele 18%. Jeg savner simpelthen mere fylde og mere sødme til en øl, der er så kraftig.

Skriv et svar