Anchor – Steam Beer. 4,9 % og 35 cl. Købt i Netto til 20 kr.
Det er tirsdag aften og vi har lavet karbonader med sovs og kartofler. Den første øl vi drikker til maden er en amerikansk øl, Anchor – Steam Beer.
Øllet dufter godt, det har en sødelig duft sådan let karameliseret. Eftersmagen er ligesom duften sødelig.
Vi ender med at give denne øl 3 kapsler, fordi den er stille og rolig og ganske let drikkelig. Den egner sig godt til mad, men kan osse sagtens drikkes uden.
Brewfist – 24K Golden Ale. 4.6% og 33 cl. Købt i Salling til 15 kr.
Ja så er vi her igen. Dette er en golden ale. Men minder i høj grad om en IPA. Det er en gylden øl, ja næsten guldagtig farve. Brewfist har været sjove der, og kalder øllen for 24 K (karat, haha). Men vi er lidt i tvivl, er det en juice fra Rynkeby vi sidder og drikker? Er det 16 søde appelsiner? Nej det er desværre en øl.
Duften er i dette tilfælde som at snuse til en appelsinjuice, men så dufter den osse lidt af tyggegummi. Det er humlen der spiller vores lugtesans et puds! Smagen fra øllen fylder meget i svælget, men ender hurtigt med at blive vandet, og eftersmagen er derfor meget hurtigt væk.
Vi giver øllen 2 kapsler, for at være lidt bedre end en IPA, hvilket ikke er en ros.
![]() |
To fede etiketter. |