Øltype: Belgian Ale
Alkohol: 6,6% vol. (75 cl.)
Forhandler: Føtex, 39 kr
Bedømmelse: 4
,50 ud af 5 kapsler.

Den står endnu engang på øl fra Belgien, hvilket er et land, vi er ved at have opbygget en forkærlighed for. Belgierne kan lave ordentlig kvalitetsøl indenfor en overkommelig pris, hvilket falder i vores smag. Vi har tidligere prøvet Kwak og Gulden Draak, hvilket begge har været øl i den høje ende af kapselskalaen. Denne øl er, som alle andre belgiske øl, også brygget i et kloster af et par tørstige munke. De første kendte beretninger fra Leffe øllens historie, er dateret helt tilbage til 1152, hvor øllet første gang flød ud af kedlerne. Nu vi er ved det historiske, tager vi lidt mere “Vigtig viden – ligegyldig info”: Under første og anden verdenskrig blev kedlerne i Leffe Abbey, som den blev døbt i 1200, smeltet om til våben og ammunition. Fra Leffes hjemmeside kan vi læse at øllet først blev brugt som medicin, og skål for det. Øl er jo trods alt en magisk drik.

Men tilbage til øllet, som vi nu har drukket, og det har været en god oplevelse. Øllen har den samme blødhed som den tidligere bedømte Gulden Draak 9000 Quardruple, hvilket vi rigtig godt kan lide. Det tilfører en kvalitetsfornemmelse til øllen. Smagen er også a la Gulden Draak, bare med halvt så mange procenter, så den slår ikke så hårdt – endnu. Leffe er ikke svinet til i frugt og grønt, men er tilført en nøje tilrettet mængde ingredienser, der giver den denne her belgiske følelse og blødhed.

Vi har jagtet Leffe Blonde igennem et længere stykke tid. Den er på hylderne ude i butikkerne, men vi har aldrig fået købt den, da den aldrig har været til den rigtige pris (og fordi vi ikke kunne tage os sammen); først til 25 kr. , så til 31 kr. og nu hvor vi endelig fik taget os sammen til at købe den (tak Søren) blev den købt til 36 kr (Suk) men vi fortryder det ikke, for det er en lækker øl. (note to self; men det er stadig dumt ikke at købe den på tilbud.)

Vi har, som en sidebemærkning til denne anmeldelse, besluttet os for, at anmelde belgiske øl til de næste par tirsdage. Så hvis der er nogen af jer, der kender nogle gode belgiske øl, så skriv dem i kommentarfeltet.

Ps. Søren troede at Leffe Blonde var en Weissbier (LOL) men han blev (måske glædeligt) overrasket. “And on this bombshell its time to say good night.”

4,50 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: