Øltype: Sweet Stout
Alkohol: 5,0% vol. (55 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 40 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Dette er en øl jeg har glædet mig længe til, meget længe endda. Denne øl har stået i mit ølskab i næsten 7 måneder, og kun for at samle endnu flere forventninger end godt er. Da jeg smagte Samuel Smith’s – Imperial Stout, nævnte jeg endda også denne øl. En storm i et glas øl.

Nå, men nok om mine forventninger. Vi skal igang med de hårde facts.

Duft
Øllet dufter af chokolade, der er tilsat kakaobønner i øllet, så det er kun rimeligt at den også dufter af det. Desuden fornemmer jeg nødder, rosiner, dadler og alkohol.
Jeg kan blive ved med at dufte til denne øl, den minder meget om Svaneke Choko Stout. Dog er den mere balanceret.

Smag
Smagen er blød og rund. Den har en julet smag faktisk, næsten hen af chokoladekonfekt. Det smager af en chokoladedessert, og ville gå ufattelig godt til en chokolademousse. Jeg kommer desuden til at tænke på den italienske stout.

Eftersmagen er frisk og vandet, men ikke på den dårlige måde.

Jeg giver denne øl 4 kapsler for at være en meget sødmefuld øl. En god oplevelse, dog er den nok lige lidt for sød til mig.

4 ud af 5 kapsler.

øl4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: