Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11,9% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Kihoskh, 88 kr. Gave fra Niels.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.

Tak til Niels for denne fine fødselsdagsgave. Læs også min anmeldelse af Niels’ anden fødselsdagsgave her.

Udseende
Ud af den 50 cl. store flaske (atypisk størrelse for et amerikansk / canadisk bryggeri, som enten tapper på 35,5 eller 65,5 cl. flasker) flyder en tyk og olieret væske. Det er øl, og det er noget nær det sorteste jeg længe har set. Flasken gemmer på en Imperial Stout på 11,9% brygget med kaffe, vafler, vanilje og kakaobønner. Øllen ligger sig mageligt til rette i de små smageglas fra Brewdog, og kulsyren stiger til vejrs og fremtvinger en tyk og cremet skumkrone.

Collective Arts Brewing & Prairie Artisan Ales – Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs

Duft
Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs er et samarbejdsbryg med amerikanske Prairie Artisan Ales, der er verdenskendt for at brygge exceptionelle Imperial Stouts. Og øllen her er ingen undtagelse.

Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs dufter vildt godt af ristet malt, mørk og fed kakao, lækker vanilje og ristet kaffe. Det er lige før øllen, også kaster en duft af bourbon af sig, men her skal man omkring Origin of Darkness w/ Cocoa Nibs & Cassia Bark (collab med Voodoo Brewery), som har ligget på bourbonfade i 21 måneder, for at få den rigtige duft.

Smag
Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs har en sublim mundfylde, der er fuldfed, cremet og bare lækker. Men den er ikke klistret, og fedter ikke læberne til, den er nem at drikke og bliver ikke kvalm på noget tidspunkt.

Collective Arts Brewing & Prairie Artisan Ales – Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs

Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs smager som den dufter – godt. Øllen er i fin balance mellem sødmen fra kakaobønnerne, vaniljen, vaflerne og det bitre og ristede fra kaffe og malt.

Konklusion
Origin of Darkness w/ Coffee, Wafer, Vanilla & Cocoa Nibs har en smag af velbehag, som kun Prairie Artisan Ales kan frembringe i deres øl. Det er kakaomælk på steroider tilsat et skud mørkt ristet kaffe. Dejligt igen at smage en rigtig kaffe Stout.

4,75 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: