Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 11,2% vol. (37,5 cl. flaske)
Forhandler: Ghost Brewing, udsolgt.
Bedømmelse: 5,00 ud af 5,00 kapsler.

I 2017 udgav Ghost Brewing to sorte fadlagrede øl. Purple Moon hedder øllene. Den ene var lagret på Bourbon whiskeyfade og den anden på Cognacfade. Jeg købte et par stykker af hver, og en har overlevet til dette herrens år 2020. Øllen kan holde sig til 1/5/2022.

Ghost Brewing er et dansk kontraktbryggeri bestående af Morten Kristoffersen og Bo Høyer. Bryggeriet har ikke eget bryghus, men får brygget deres øl hos andre bryggerier. Morten og Bos passion for øl startede i 2004, da de sammen oprettede importeringsfirmaet Danish Beerhouse med fokus på mikrobryg fra USA og Canada.
Ghost Brewing står bag 44 øl, der primært består af tunge Imperial Stouts og humlede IPA’er.

Øverst fra venstre: Razor Blade Imperial Black IPA, Black Pudding Russian Imperial Stout, Winter Healer Strong Ale.
Nederst fra venstre: Wicked Wolf Barley Wine, Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged, Purple Moon Cognac Barrel Aged.

Jeg mindes at den friske Bourbonfadlagrede, som har ligget på fade i otte måneder, værende meget sprittet og heftig. Whiskyen sved i næsen og kradsede i halsen, og alt var bare meget friskt og intenst. Purple Moon ville egne sig godt som gemmeøl, og det bliver nu spændende, at se om jeg havde ret.

Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged 2017 er brygget af vand, malt, hvede, rug, havre, kaffe, vanilje, humle og gær. En Imperial Stout på 11,2% vol.

Udseende
Ud af den 37,5 cl. “store” flaske, strømmer det sorteste guld. Øllet vil knapt forlade flasken. Skummet er lysebrunt, og bruser hurtigt op, for derefter at ligge sig rolig til mage, for til sidst at svinde ind til ingenting.

Flasken på de 37,5 cl. er efter min mening den perfekte størrelse for en øl på 11,2%. 33 cl. er for lidt og 50 cl. er for meget, dermed er 37,5 cl. lige tilpas.

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged 2017

Duft
Purple Moon dufter af kaffe, lakrids, alkohol og det ton af malt øllen er brygget med.

Øllen har den fuldfede duft øltypen er kendt for, hvor de mørke nuancer træder i kraft. Her er der ingen duft af tropiske frugter, men blot hårdt ristet malt og alkohol.

Purple Moon river stadig i næsen, og bag duften af whiskey, så fornemmer jeg også marcipan og en my af vanilje.

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged 2017

Smag
Når man brygger en Imperial Stout, skal mundfylde helst være fuldfed og fyldig, hvis ikke har man skudt pænt ved siden af. Sammensætningen af malte spiller ind, for at skabe øltypens mundfylde.

Purple Moon er brygget med både hvede, rug og havre, og bevirker altså til en rigtig flot mundfylde.

Yderligere tre år i gemmerne, har medvirket til at øllen er faldet mere til ro. Men smagen er stadig potent og utæmmelig.

Ghost Brewing – Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged 2017

For otte måneder på Bourbonfade giver øllen saft og kraft. Smagen af ristet malt, brød (god sprød skorpe), kaffe, chokolade, lakrids og selvfølgelig whiskey trænger i den grad igennem.

Eftersmagen er tør, bitter og kraftfuld. Selv her trænger smagen af whisky igennem, og giver en snert af sød pibetobak.

Konklusion
Den klæder Purple Moon Bourbon Whisky Barrel Aged 2017 at have stået mørkt og koldt i tre år. Tre år hvor øllen har fundet sig selv, og faldet mere til ro. Duft-og smagsnuancerne er der mange af, men jeg kan dufte og smage det hele adskildt og sammen. Det er balanceret og umådeligt godt brygget.

5,00 ud af 5,00 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: