Øltype: Imperial Black IPA
Alkohol: 9,9% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: To Øl Beer Club februar 2022, købes her.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Første gang jeg anmeldte Black Malts & Body Salts var i 2014, det er otte år siden, og meget øl har siden løbet igennem mig og åen. Det er ikke specielt tit jeg anmelder på en Imperial Black IPA, derfor var jeg også ekstra begejstret, da jeg modtog min første To Øl Beer Club i februar 2022, hvor Black Malts & Body Salts 2.0 også var at finde.

Udseende
Intet har ændret sig på hverken udseende af etikette, øl eller procenter siden 2014. Etiketten er et lille mesterværk i sig selv, designet af To Øls art director Kasper Ledet, og øllet er sort med et beige og cremet skum.

Duft
Øllen dufter af finsk lakrids, kaffe, maltens bitter og en snert af humle. Det er lækkert med lækkert på.

Smag
Black Malts & Body Salts 2.0 har en medium til fed mundfylde. Øllen smager af nyristet kaffe, brændt malt, stærk lakrids og så besidder øllen en tør og lækker eftersmag. De sorte malte, kaffe og humlens bitterhed gør denne øl helt unik.

Konklusion
Jeg er glad for igen at smage på Black Malts & Body Salts. Den er stadig ligeså god som da jeg smagte den for første gang, og der er ikke meget der kan slå denne øl indenfor øltypen, så derfor uddeler jeg:

5 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: