Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 6,8% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: To Øl Beer Club oktober 2022, kan købes i Føtex.
Bedømmelse: 3,50 ud af 5 kapsler.
Endelig landede To Øl Beer Club oktober 2022 på adressen. Dagens anmeldelse er Stereo Mono: Mosaic som også er at finde i Føtex.
I boksen var at finde: Brokilde Winter, 45 Days of Darkness, Whirl Champions og Hop-To-Mist og Jule Malt 2022.

Udseende
Designet af Stereo Mono: Mosaic er mere nedtonet, end hvad man ellers er vant til fra To Øls creative director Kasper Ledet. Men heldigvis er indholdet ligeså sprælsk som det plejer at være. Ud af dåsen hældes en gul og uklar øl, den skummer flot op som den rammer glasset, og skummet forbliver hvidt og cremet.
Duft
Stereo Mono: Mosaic dufter af saftige ferskner, overmoden mango og nyslået græs. Den besidder en dejlig frisk duft, og jeg får øjeblikkeligt lyst til at smage på øllen.

Smag
Stereo Mono: Mosaic har en frisk og livlig fornemmelse i munden. Øllen smager bittert af den gode humle, og jeg får en klar smag af græs, fyr, citrus og fersken. Øllen har en ren smag af humle, og jeg kan smage hvordan Mosaic-humlen udarter sig, som én af de meste brugte inden for øltypen American IPA / New England IPA. Øllen har en ret markant eftersmag, hvor bitterheden kradser lidt efter den har passeret drøblen.
Konklusion
Stereo Mono: Mosaic er en dejlig øl med en duft og smag af tropiske frugter, græs og fyr. Den ligger dog lige lidt til den kradsbørstige side, og kunne med fordel drikkes om et par uger, hvor humlen har lagt sig lidt. Derfor får Stereo Mono: Mosaic: