Øltype: Pilsner
Alkohol: 5,0% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Meny, 9 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

Der skulle 971 ølanmeldelser til før jeg fik anmeldt Høker Bajer fra Hancock Bryggerierne. Jeg kommer jo fra Thisted, og der har man alle dage drukket Thy Pilsner, og der bliver kigget lidt skævt til én, hvis man beder om en Høker Bajer.

Sådan var det måske for 50 år siden, men sådan er det heldigvis ikke længere. Jeg har bare aldrig fået den anmeldt. Men nu kommer anmeldelsen altså.

Høker Bajer kommer fra Hancock Bryggerierne i Skive, og har brygget øl og sodavand siden 1876, så bryggeriet går langt tilbage. Du kan læse hele historien om Hancock Bryggerierne her, og ikke mindst hvorfor de kom til at hedde Hancock.

Høker betyder købmand og høkerbajer er en betegnelse for en flaske øl købt hos købmand (høker) og drikkes på et offentligt sted.

Udseende
Høker Bajer står flot i glasset. Korngult og fuldstændig gennemsigtigt. Skummet er hvidt og cremet.

Duft
Høker Bajer dufter behageligt af lyse malte og en snert af den tyske Saaz humle. En humle som samtlige af bryggeriets bajere er brygget med.

Smag
Høker Bajer har en dejlig fyldighed, med sødme fra malten og bitterhed fra humlen. Eftersmagen er tør og bitter. Den smager bedre end Tuborg og Carlsberg med en kraftigere maltprofil og mere bitterhumle. Ift. Thy Pilsner virker den varmere i smagen, hvor Thy Pilsneren er mere bitter og spids.

Konklusion
Høker Bajer er en lækker og forfriskende Pilsner. En øl med smag af lyse malte og sødmefuld bitterhed. En øl som man sagtens kan drikke mange af, og som ikke bliver for lang i spyttet eller kedelig i det lange løb. Dog ikke en øl, der slår benene væk under dig og overrasker med vilde humler eller forunderlige smage. Blot en god og behagelig øl når du trænger til lidt mere spænding end den gængse makrobajer.

3,75 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: