Øltype: Old Ale
Alkohol: 14,5% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl. Køb den her.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Ølanmeldelse nr. 990 var fra engelske Fuller’s med deres Vintage Ale 2016 — en Old Ale på 8,5%.

I ølanmeldelse nr. 991 holder jeg mig til øltypen, denne gang fra danske Bad Seed Brewing med deres take på en Old Ale – Royal Oak.

Royal Oak er på svimlende 14,5%, godt dåsen ikke er større, og har ligget 22 måneder på Heaven Hill bourbonfade. Øllen er brygget med de fineste engelske malt- og humlesorter. Den skulle eftersigende dufte og smage af frisk bourbon, vanilje, farin og kokos — alt dette pga. sin lange lagringstid på Heaven Hill egetræsfade.

Det bliver nu spændende at dykke ned i Royal Oaks sorte dyb, om jeg nogensinde når overfladen igen kan jeg kun gisne om. Vi ses på den anden side.

Udseende
Trods en mere anonym etikette end normalt, kan man sjovt nok godt huske den. Kigger man bagpå, bliver man derimod beriget med en god beskrivelse af Royal Oak, og hvilken forvandling den har gennemgået under de mange måneder på Heaven Hill bourbonfade.

Øllet er ikke knaldhamrende sort, men det er godt nok tæt på. En anelse lys kan skimtes lang glassets kant, og skummet der i starten var stort og flot, brusede hurtigt helt af. Kun en ring af skum kan anes over glassets horisont.

Lægger man øret til glasset, kan man ikke høre havet, men øllens ret hidsige kulsyre. Den kan også ses med det blotte øje, når det brister i øllets overflade.

Duft
Duften af malt, farin, karamel, kokos, frisk bourbon og vanilje fornægter sig ikke. Det er behageligt og berusende, at sidde med snudeskaftet i glasset. Øllet trækker mig langsomt til sig, der er noget beroligende og svært søvndysse ved denne øl…

Smag
Den allerførste slurk jeg tog, var under optagelser af min reel, og selvom øllet var alt for koldt, blev jeg næsten slået bagover. Det var en smagseksplosion, og varmer stadig i maven efter snart 30 minutter.

Det er immervæk et godt glas øl. Royal Oak besidder en kraft og saft. Mundfylden er rund og cremet, for dernæst at blande sig med kulsyre, den ristede malt og smagen af bourbon, der giver øllet karakter og et lettere spidst bekendtskab.

Øllet sætter sig fast bagerst i ganen, der sidder den så med sin tørhed, bitterhed og ikke mindst en grandios smag af mørk chokolade, friskristet kaffe, frisk bourbon, fuldfed vanilje, kokos og …

Hov, vent lige en gang… Hvad skete der lige der? Hvem har skrevet det der? Er det mig?

Konklusion
Hvor er det jeg befinder mig? Jeg havde en mærkelig drøm, en drøm om en lækker næsten sort øl, der duftede af kaffe, kokos, bourbon, farin, karamel og fuldfed vanilje. Royal Oak må hevet mig ned i sit sorte dyb.

Royal Oak er en godnatbajer af høj kaliber. Én af dem og du ser sol, måne og stjerner, hvis du vel at mærke bæller den. Jeg kommer dog også til at sove godt i nat, og vil også kunne mærke den i morgen.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Bad Seed forstå sig virkelig på fadlagring. Ikke mindst hvad angår deres brug af Heaven Hill bourbonfade.

Royal Oak 2022 er en overordentlig god øl, en øl på hele 14,5%, der vil, hvis du ikke passer på, rulle dig ind sit spind og hive dig ned i dybet. Nu er du advaret.

4,50 ud af 5 kapsler.

2 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: