Belhaven – Scottish Oat Stout. 7% og 0,33 l. Fakta, 10 kr.
Det er en rigtig god Oatmeal Stout og til prisen er den fantastisk! Den koster kun ti kroner. Så for så billig en øl vi jeg uddele 4 ud af 5 kapsler.
Belhaven – Twisted Thistle IPA. 5,3% og 0,35 l. Købt i Rema 1000 til ca. 20 kr.
Denne øl har stået i skabet i nok et halvt års tid. Ikke fordi jeg har set frem til denne øl med længsel eller lige ville lagre den en rum tid mere for at få de helt rigtig aromaer frem. Nej, det er af denne simpel grund at der har stået andre og bedre øl på spring, inden jeg fik gravet mig ind til denne skotske IPA.
Duft
Det er primært humle denne øl dufter af, en bitter og skarp duft.
Smag
Denne øl dufter og smager af en typisk IPA. Smagen fra Cascade humlen giver en let bitterhed som jeg synes kendetegner sig ved netop Cascade humlen. Øllet har typisk en bitter-tør eftersmag, men når øllen indtages sammen med mad, klinger den skarpe smag af og bliver faktisk rund. Jeg nippede til øllen inden aftensmaden og der havde den en mere bitter eftersmag.
Den bliver desuden underligt sød og sirupsagtigt i den sidste bundslat. Ikke helt forventeligt.