Fredag formiddag blev jeg ganske uventet kontakte af Beermaze.dk. De spurgte om jeg var interesseret i at prøve deres øl-abonnement. Jeg sagde ja tak, og så gik der ikke mere end 12 timer, før en kasse med øl stod ved min hoveddør og ventede på mig. Det kalder jeg hurtig levering!
Hos Beermaze.dk kan du abonnere på øl, hver måned leveres en kasse med 12 øl direkte til din hoveddør. Abonnementet har en værdi af 349 kr, og med 12 øl i kassen lader det til at være en okay pris. Læs mere på Beermaze.dk.
Nu til det allervigtigste, nemlig kassens indhold:
- La Trappe – Quardrupel (10%)
- De Halve Maan – Brugse Zot Dubbel (7,5%)
- McChouffe – Dubbel (8%)
- Gulden Draak – 9000, Quardrupel (10,5%)
- Leffe – Rituel 9, Strong Blonde Ale (9%)
- Hoegaarden – Grand Cru, Strong Blonde Ale (8,5%)
- Pauwel – Kwak, Belgian Strong Ale (8,4%)
- Rochefort – Trappistes 8, Belgian Strong Ale (9,2%)
- Delirium – Tremens, Belgian Strong Ale (8,5%)
- Ugly Duck – Imperial Vanilla Coffee Porter, Imperial Porter (9,5%)
- Huisbrouwerij ‘t Pakhuis – Den Zwarte Sinjoor, Stout (6,7%)
- Kasteel – Donker, Quardrupel (11%)
Af de 12 øl har jeg smagt 5 øl, så det er i sig selv et succeskriterie. De fem jeg har smagt er: La Trappe (anmeldt), Gulden Draak 9000 (anmeldt) , Kwak (anmeldt), Rochefort (anmeldt) og Ugly Duck. Som du nok kan se har jeg ikke anmeldt Ugly Duck – Imperial Vanilla Coffee Porter, den er god, og det bliver spændende at anmelde den.
Udvalget har fokus på de mørke og søde øltyper. For en ølnovice (ikke Rookiebeers) er der rigelig med udfordringer her, og vil sikkert falde i manges smag. De fleste kender til disse mærker, som Leffe, Ugly Duck, Hoegaarden og Rochefort, at Beermaze.dk så smider nogle alternativer i kassen til de kendte mærker er positivt, så man ikke bliver spist af med den almindelig Leffe – Blonde.
I kraft med at jeg søger de mere ekstreme øl nu, og har flyttet mig væk fra de søde belgiske øl, er det spændende at nu skulle smage f.eks. Leffe Rituel 9, som jeg ellers ikke selv ville købe.
Det bliver spændende at følge Beermaze.dk og se om de kommende kasser indeholder mere end blot de klassiske belgiske øltyper. Kommer vi til at se øl fra de nordiske lande, bliver der temaer med f.eks. engelske øltyper eller ekstremt øl fra USA.
Der skal ikke sås tvivl om, at det er et spændende udvalg for ølnovicen, og for ølnørden er der gamle kendinge, der vækker gode minder. Der sågar nye øl som jeg har aldrig har hørt om.
Tjek Beermaze.dk ud og få dig et øl-abonnement.
4 kommentarer