Øltype: Pale Ale
Alkohol: 5% vol. (33 cl. flaske)
Forhandler: Løkken Bryghus, sponsoreret.
Bedømmelse: 2,50 ud af 5 kapsler.
Tak til Løkken Bryghus for at sende mig 12 øl til anmeldelse her på Rookiebeers. Udover de 12 øl fik jeg også et par dejlige ølglas og en Løkken Bryghus t-shirt.

Læs også:
Løkken Bryghus – Jøwt
Løkken Bryghus – Narrevorn
Løkken Bryghus – Løkken Badehus
Løkken Bryghus – Julefryd
Løkken Bryghus – Kavt
Udseende
Løkkendarisk er en Pale Ale brygget med sukkertang og porse. Øllen er gyldenbrun og skummet er forsvinder på nul-komma-fem.
Duft
Her har vi at gøre med en øl der kører karamel, ristet malt og farin på den høje klinge. Løkkendarisk er af øltypen Pale Ale, men jeg kommer mere til at tænke på en Vienna Lager (Classic). Der er ikke meget humlebittterhed i duften, men bitterhed er der lidt af, og den må komme af porsen.

Smag
Løkkendarisk har en let mundfylde, der mest af alt er skabt af øllens høje kulsyre (som igen leder tankerne på Vienna Lager) og en hel del bitterhed der ligger lidt til den harske side. Karamel, malt og sukkertang dominerer smagsindtrykket. Desuden er eftersmagen ret intens, som ligger sig klægt i ganen og med en bitterhed der bare bliver ved og ved.
Konklusion
Jeg må erkende, at jeg ikke har voldsomt meget tilovers for Løkkendarisk, udover at navnet er sjovt, så er øllen det ikke.
5 kommentarer