Øltype: Barley Wine – engelsk
Alkohol: 14,5% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Bad Seed Brewing, 85 kr.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Længe har jeg ventet på at smage på Bad Seed Brewings Bourbon Barrel Aged Colossus 2022. En øl som flere ølbloggere længe har teaset for, og efter manges mening snildt kunne løbe med Årets Danske Øl 2022.

Bourbon Barrel Aged Colossus 2022 er en dobbeltmæsket engelsk Barley Wine, som har ligget på Heaven Hill bourbonfade i 13 måneder. En engelsk Barley Wine har en god balance mellem malt og humle, mens en amerikansk Barley Wine tenderer til at blive mere humlet.

Duft
Hold nu op Bourbon Barrel Aged Colossus 2022 dufter vildt godt. Allerede ved skænkning af øllen spreder sig en aroma af ristet malt, kaffe, mørk chokolade og mørke stenfrugter. Øllen har en næsten Nutella-agtig duft over sig, og en duft af brændte mandler. Kokos og chokolade, ja næsten Bounty møder mine næsebor.

Smag
Jamen for silvan da det smager godt. BBA Colossus 2022 har en virkelig fed og fyldig mundfylde, der smyger sig om tænder, gane, tunge og læber.
13 måneder på Heaven Hill bourbonfade, det kan noget. Det bibringer en fantastisk smag af kokos, mørk chokolade, sortristet malt, bitterbrændte noter af kaffe, blommer, rosiner, tobak, brændte mandler, karamel og en tung smag af alkohol som varmer helt viderunderligt ned gennem svælget. Eftersmagen føles tør, bitter og ekstremt varmende.

Konklusion
Bourbon Barrel Aged Colossus 2022 er en helt uovertruffen Barley Wine. Fadlagringen er spot on og duft og smag er i perfekt balance. En kolossal øl i en lille dåse, og som jeg også mener vil kunne vinde Årets Danske Øl 2022.

5 ud af 5 kapsler.

5 kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: