Øltype: Witbier/Blanche
Alkohol: 4,4% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Sponsoreret af Herslev Bryghus, køb den her.
Bedømmelse: 3,00 ud af 5 kapsler.

Tak for til Herslev Bryghus for at række ud, og sende deres nyeste skud på stammen. Det nyeste skud hedder Solhverv og er en Witbier/Blanche brygget med den tyske humle Mandarina og dansk malt.

Øllen kan du finde i et velasorteret supermarked nær dig, eller finde den på Herslev Bryghus’ egen hjemmeside.

Et flot udvalg af øl fra Herslev Bryghus
En fornem samling af 18 øl fra Herslev Bryghus

Udseende
Herslev Bryghus’ forskellige dåseøl kommer i de karakteristiske hvide dåser. Det spiller især godt sammen med Solhvervs hvide etikette og orange skrift.

Øllen i den hvide dåse er også orange. Det er en mættet og uklar øl med et hvidt og cremet skum.

Duft
Solhverv dufter lidt af malt, banan og en lille smule af humle. Det er især duften af sødmefuld bananer der stiger til overfladen. Men jeg synes ikke at kunne fange, så meget af aromaen, som jeg ellers gerne ville.

Smag
Solhverv har en let til medium mundfylde. Øllen er læskende og har lette noter af citrusfrugter og en note af ristet malt. Eftersmagen er let bitter.

Konklusion
Solhverv er en let Witbier/Blanche på 4,4%. Den er letdrikkelig og læskende.

Solhverv er lige-ud-af-landevejen-øl, men den blæser mig langt fra bagover. Jeg vil dog 100 gange hellere foretrække Solhverv end nogen anden form for Witbier/Blanche fra de store bryggerier. For Solhverv har trods alt mere dybde at byde på.

3 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.