Øltype: India Pale Ale – Double New England
Alkohol: 8,5% vol. (47,3 cl dåse)
Forhandler: Kihoskh, pris ukendt. 
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler. 

Canadiske Messorem og tyske Sudden Death Brewing har brygget dette collab ved navn Dysfunctio Cordis. En DIPA som begge bryggerier mestre rigtig godt. 

Dysfunctio Cordis er brygget med humlerne Southern Cross, Citra, Motueka og Nelson Sauvin. Øllen er desuden brygget med hvede og havre for at give øllens den markante fylde. 

Udseende
Ud af den røde dåse flyder en tyktflydende gul væske. Øllen er mættet og uklar. Skummet er hvidt og cremet.

Duft 
Dysfunctio Cordis dufter af modne tropiske frugter – mango og passionsfrugt. Dertil en duft af stikkelsbær og lime. 

Smag 
Dysfunctio Cordis har en fuldfed mundfylde. Øllen smager af appelsin, mango, hvidsvindruer og limefrugt. Eftersmagen er blød og med en let fornemmelse af alkohol og bitterhed. 

Dysfunctio Cordis er en New England Double IPA der giver mig mindelser om dengang New England IPA var den nye dreng i klassen. Jeg kommer til at tænke på GBG Beer Week 2016 fra svenske Stigbergets og Water Balloon Fighter 2017 fra amerikanske Monkish

Konklusion 
Messorem og Sudden Death Brewing Co har sammen brygget en lækker New England Double IPA. En øl med duft og smag af tropiske frugter, blød og fyldig og med en diskret eftersmag af humlebitterhed. 

4,25 ud af 5 kapsler. 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.