Midtfyns Bryghus – Imperial Stout

Midtfyns Bryghus – Imperial Stout. 9,5% og 0,5 l. Købt i Salling Super til 40 kr. 

Jeg har længe glædet mig at til stikke næsen i denne øl. Og forventningerne er i hvert fald ikke blevet mindre efter at have læst Stovts anmeldelse af øllen, som både får karakteren 10 ud af 13 og anbefalet med på vejen.

Her er hvad Midtfyns Bryghus selv skriver om øllen:

“Imperial Stout er en mørk og fyldig øl med et flot, cremefarvet skum. Den er brygget på flere ristede malttyper og er lagret med egetræ, hvilket bidrager til dens kraftige krop. 
En Imperial Stout med en kraftig og intens, stigende eftersmag af eg, kaffe, bitter chokolade og vanilje. 
Kan serveres til stærk ost, vildt eller chokoladedesserter. En øl, som kan nydes i et cognasglas foran den knitrende pejs.” 



Øllet er sort som natten, intet lys trænger igennem denne Imperial Stout. Et cremefarvet skum ligger tungt ovenpå øllen (No shit Sherlock). Jeg kan dufte kaffe men samtidig også en sødme, det er sikkert vaniljen. Duften er jo helt klart mere gennemtrængende end en almindelig stout. Jeg vil egentlig sige at den er lidt kras i forhold til hvad jeg ellers er vant til.
En Imperial Stout jeg holder umådelig meget af er Samuel Smith’s Imperial Stout, der har en fantastisk sødmefuld duft af blommer, farin og portvin og som jo også stemmer overens med smagen. Jeg glæder mig endnu mere til at dufte og smag på Bourbon County Stout på de der gudfrygtige 15%, så jeg lader lige så stille op til denne ekstreme “prøvelse” med en lidt mildere Imperial Stout.

Når jeg først drikker øllen, føles den rund og blød og fylder hele munden. Noget jeg vist godt kan blive enige med mig selv om, er at eftersmagen er utrolig vedvarende og slipper ikke lige sit offer så let.
Når jeg synker øllet, føler jeg ikke en velvære, nej jeg synes at øllet er en anelse bitter, jeg tror det er kaffen der skinner igennem lige der.
Men efter ved at være to-tredje-dele gennem flasken indhold, er det ikke længere så slemt. Jeg har faktisk ikke den samme oplevelse længere. Det skal lige siges at alkoholen gemmer helt utrolig godt. Men den er tilstede og varmer helt ned i maven.

Egetræ, det ved jeg simpelthen ikke hvordan hverken smager eller dufter? Det sikkert noget med hvor meget alkohol der er i øllet, men hvad ved jeg. Jeg er jo stadig “Øl-Novice”.

Så er sidste dråbe drukket og jeg skal nu til at fælde dom over denne øl. Jeg ligger lige på vippen mellem 4 og 5 kapsler. Det der kunne få mig ned på 4 kapsler, ville være at når øllen ryger ned i halsen ikke føles så behagelig, som jeg gerne ville have det skulle være. Men i det hele taget har det været en dejlig og god oplevelse med denne øl og 4 kapsler er også en rigtig flot karakter.

Ja, jeg ender på 4 kapsler. Jeg havde håbet på at jeg ville ende på fem kapsler men den ramte ikke lige solar plexus, desværre.

Midtfyns Bryghus – Double IPA

Midtfyns Bryghus – Double IPA. 9,2% og 0,5 l. Købt i Malmø til 39 kr. 

Forbandelsen er hævet! Jeg drikker en IPA, og ikke bare en almindelig IPA, nej det er en double IPA.
Jeg så denne øl og tænkte at nu ville jeg smage en IPA efter jeg ellers havde svoret aldrig at ville smage sådan en øl igen.

Så tænker du jo nok: “Jamen hvorfor en double IPA, er den ikke meget stærkere,  mere brutal og kras ved ganen og mængderne af citrusfrugt er forfærdelig?”

Så svarer jeg: “Jo den er meget kras og mængderne af citrus river vældig i næsen. Men jeg må give denne øltype en ny chance – en frisk start. Og så er det en ekstrem øl, det skriver de selv på etiketten (se selv længere nede), det er jo vældig spændende.”

Midtfyns Bryghus giver en rigtig god forklaring på hvad det er for en krabat af en øl man står med i hænderne, og derfor har jeg valgt at tage hele beskrivelsen med. Det er altså ikke fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal skrive (sådan næsten).

“Midtfyns Douple IPA er en amerikansk inspireret, mørk ravfarvet øl med et flot lyst skum. Bryggeren har valgt at tørhumle denne ekstreme double IPA under gæringsprocessen for at opnå en kraftig og kompleks humleprofil af Cascade, Chinook og Centennial humle. Resultatet er en øl med en meget fyldig krop. Den har både en blød og kraftig smag. Den meget markante smag udfordrer smagsløgene – en øl som skal oplevelse.”


Ravfarvet – tjek.
Flot lyst skum og en blivende skum – tjek.
Tørhumle (aner jeg ikke hvad er) – tjek.
Ekstrem – tjek.

Men vi kommer jo nok ikke rigtig uden om en rigtig anmeldelse.
Øllen dufter og smager af citrus. Jeg håber ikke at jeg kommer i gabestokken for denne udtales, men IPA double eller ej, smager mere eller mindre ens. De har alle den “fantastiske” smag af citrusfrugter.

Efter lidt tid hvor jeg sidder med den sidste slat øl i glasset, tænker jeg ved mig selv: “Den bliver da nemmere og nemmere at drikke og er den ikke osse blød og fyldig?” Men efter at have indtaget en øl på 9,2% alkohol, har man vel lov til at snakke lidt i tåger! 

Det er jo faktisk slet ikke en slem oplevelse denne øl, selvom jeg frygtede den lidt. 
Jeg må nok erkende at jeg blev noget forskrækket efter at have drukket en serie fra øl af Mikkeller (dansk anerkendt bryghus, som elsker at eksperimenter med deres øl), der havde til hensigt at vise variationerne i humlen. 
Så denne øl kan jeg vist kun give 4 kapsler, for at give mig troen på IPA tilbage. Tak for hjælpen Midtfyns Bryghus!