Øltype: India Pale Ale – New England
Alkohol: 5,6% vol. (50 cl. dåse)
Forhandler: Beerinstock.dk, sponsoreret. 46 kr.
Bedømmelse: 3,00 ud af 5 kapsler.

Denne anmeldelse er sponsoreret af Beerinstock.dk. Tak til Beerinstock.dk for Jam Session en New England IPA fra polske Browar Funky Fluid. Dette er den sidste af de fire øl jeg fik tilsendt af Beerinstock.dk, og er du nysgerrig på at læse om de andre øl, kan du gøre det herunder.

Duft
Allerede fra øllet rammer glasset breder der sig en liflig duft af tropisk frugter. Da jeg anmeldte Hazy Disco Lausanne opfangede jeg også tropiske frugter, men det var en mere mudret oplevelse. Med Jam Session kan jeg både opfange ananas, mango, passionsfrugt og appelsin, og så en helt klar duft af bitterhumle.

Smag
Jam Sessions aroma havde virkelig fået mig helt op at køre, men jeg skal da love for at jeg kom ned igen.
Jeg havde forventet en New England IPA med fed mundfylde og hele pivtøjet. Jeg finder dog ud af, at jeg sidder med en Session IPA, den er hazy (uklar) og dufter som en New England IPA. Det er en kende mærkeligt.

Mundfylden er meget let og jeg kan ikke helt forlige mig med det. Bitterheden dukker hurtigt op og den smager som en American IPA bare forklædt som en New England IPA.

Jam Session smager af appelsin og græs, ja det er hele er meget grønt. Bitterheden ligger langt fremme i eftersmagen, og er forholdsvis bitter.

Konklusion
Sjovt nok, så føler jeg mig en anelse snydt. På Untappd beskrives Jam Session som en New England IPA, den dufter godt nok som én, men den smager som en Session IPA.

Jeg synes Browar Funky Fluid har svært at ramme fuldstændig rigtig med deres beskrivelser af øllet. Cloudy Double IPA havde også svært at bestemme sig, og det har Jam Session også.

Den dufter som en New England IPA og smager som en Session IPA (den er jo ikke engang særlig “session” med en alkoholstyrke på 5,6%, som typisk ligger på 3-5%), det er simpelthen for mærkeligt. Den smager okay men med den mængde af forvirring, så kan Jam Session ikke score mere end:

3,00 ud af 5 kapsler.

Ét svar til “Browar Funky Fluid – Jam Session”

  1. […] bryggerier, som skulle kunne levere noget ekstra godt. Det blev desværre ikke indfriet da de ikke opfyldte deres […]

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Create a website or blog at WordPress.com