Øltype: Barley Wine – Engelsk
Alkohol: 15,5% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Bad Seed Brewing 90 kr., julegave.
Bedømmelse: 5 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelsen

En kolossal øl i en lille dåse. Sådan beskrev jeg Bad Seed Brewing – Bourbon Barrel Aged Colossus 2022 i min anmeldelse af øllen.

Bourbon Barrel Aged Colossus 2022 havde ligget på Heaven Hill bourbonfade i 13 måneder og besad en alkoholprocent på 14,5%. Øllen vandt Året Øludgivelse 2022 til DBBA 2022.
BBA Colossus 2023 er en vintage af 2022 og har yderligere 4 måneder, og kan derfor prale af hele 17 måneder på Heaven Hill bourbonfade og har en derfor også en lidt højere alkoholprocent i form af 15,5%.

Jeg var helt på månen over BBA Colossus 2022 og håber også at 2023 kan sende mig derop endnu en gang.

Udseende
Etiketten har en næsten læderagtig overflade, som jo passer meget godt på en Barley Wine. Øllet der hældes ud af dåsen er sort med et tykt brunt skum. Ligger man øret til øllen kan man høre kulsyren bruse.

Duft
BBA Colossus 2023 dufter lækkert. En dyb og mørk aroma møder mine næsebor, hvor jeg fanger mørk chokolade, kokos, bourbon, kaffe og en læderagtig vibe. Man kan sidde med snudeskaftet i BBA Colosuss 2023 længe, og hele tiden finde nye indtryk.

Nu efter 30 minutter dufter øllen også af farin, mælkechokolade, lakridskonfekt og Bounty.

Smag
BBA Colossus 2023 har den her fede og olierede mundfylde. En øl der klistrer til læber og tænder. Og wow, der er knald på smagen af spiritus og bourbon i denne øl. Det er lige før jeg brug for bestik til at fortære dette bæst af en øl.

Men det er heldigvis ikke kun smagen af spiritus, men derimod også en lækker smag af vanilje, kaffe, mørk chokolade, vanilje og karamel at finde i øllen.

Eftersmagen er tør og bitterbrændt, hvor jeg igen igen kan smage bourbonfadet og de 15,5% vol.

Konklusion
Bourbon Barrel Aged Colosuss 2023 er en kolossal øl i en lille dåse. Den er mindst lige så god som sin forgænger, og Bad Seed Brewing formår virkelig at spille med musklerne mht. fadlagring. Det er virkelig godt skuret sammen.

Jeg er endnu en gang helt på månen over Bad Seed og BBA Colossus 2023.

Dette var 2023 og årets sidste ølanmeldelse. Håber I får et godt nytår og vi ses i det nye år til endnu flere øloplevelser og ølanmeldelser.

5 ud af 5 kapsler.

2 svar til “Bad Seed Brewing – Bourbon Barrel Aged Colossus 2023”

  1. […] Bad Seed Brewing – Bourbon Barrel Aged Colossus 2023 […]

    Like

  2. […] 2. Bad Seed Brewing – Bourbon Barrel Aged Colossus 2023 […]

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.