Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 12,8% vol. (33 cl.)
Forhandler: Bestofbeers.dk, sponsoreret.
Bedømmelse: 2 ud af 5 kapsler. 

Tak til Bestofbeers.dk for øllen.

Da jeg var til Ølfestivalen 2016, smagte jeg på Det Lille Bryggeris nye øl The Stay Puft, som er en imperial stout brygget med skumfiduser, chokolade, kokos og salt.
Nu smager jeg så igen på The Stay Puft, men denne gang som påskeøl. Det Lille Bryggeri har lavet lidt om på ingrediensliste og erstattet chokolade med hvid chokoladesirup og kokos med ingefær. Det bliver spændende at smage på øllen.

Duft
The Stay Puft, som er the big bad marshmallow man fra Ghostbusters, dufter helt vildt af ingefær og hvid chokolade.

Smag
Årh silvan! Der er gang i Stay Puft. Hvis ide var det at  smide så meget ingefær i denne øl? Det er den mest hidsige imperial stout jeg til dato har smagt. Emaljen på mine tænder er fuldstændig forsvundet, efter at have været igennem denne ingefærskyller.
Mundfylden er medium, den præges af megen kulsyre, og ingefæren der får alt til at hvine og trække sig sammen. Totalt hønserøv!
Idet øllen passerer drøblen udstøder jeg et lille “gisp”, det er simpelthen for meget: Smagen af ingefær blander sig med brændte skumfiduser, og alkoholen brænder ned gennem svælget. Hvis jeg leder længe nok, kan jeg godt fornemme smagen  af salt, men det er ikke nemt.

IMG_20170306_201857

Konklusion
Alt i mig skriger på hjælp. Jeg har halsbrand og ondt i maven. The Stay Puft Easter Edition er en sød øl, meget sød og gennemvædet med ingefær fra start til slut.
Du skal være meget glad for ingefær for at nyde The Stay Puft Easter Edition. Jeg har det desværre stramt med ingefær, allerede inden jeg smagte øllen. Mere ubalanceret imperial stout skal man lede længe efter. Rookiebeers er ikke sur. Rookiebeers er skuffet. Det hele lyder godt, skumfiduser, hvid chokoladesirup og salt, men ingefær…!?!

Jeg vil dog gerne anbefale en anden og væsentlig bedre imperial stout brygget med skumfiduser: Amager Bryghus & Off Color Brewing – Gnädige Frau, der fik 4 ud af 5 kapsler.

2 ud af 5 kapsler.

2kapsel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: