Øltype: India Pale Ale
Alkohol: 6,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Mikkeller Webshop, 55 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.
Burnt Mill Brewery er et nyt engelsk mikrobryggeri beliggende i Suffolk. De har indtil videre tjekket 19 øl ind på Untappd, så de er ret nye.
Jeg købte tre af deres øl fra Mikkeller Webshop, til den nette sum af 150 kr. Det bliver nu spændende at se, hvad det er for en omgang jeg har erhvervet mig.
Udseende
Der er ikke en finger at sætte på dåsens udseende. Overfladen er ru og behagelig at have i hænderne. Etiketten er på én gang simple og kompleks. Det er næsten et maleri i sig selv.
Green Path er af den klassiske engelske IPAs udseende. Farven er orange, og lyset trænger igennem i bunden og skaber en virkelig flot øl. Skummet er cremet og hvidt.
Duft
Det er selvfølgelig ikke en engelsk IPA, men derimod en West Coast IPA.
Nu spørger du måske hvad forskellen er på en West Coast og East Coast IPA?
En West Coast IPA har en simpel maltprofil. Humlen dominerer på i smagen, og øllet har en tør og bitter eftersmag. En East Coast IPA har en mere balanceret duft og smag og er knapt så endimensionel. Humlen er knapt så dominerende, men har stadig en tør og bitter eftersmag.
Green Path er humlet med Citra og Mosaic, og det kan i den grad duftes. Øllet har en duft af appelsin, fyr, mynte og krydderier.
Smag
Green Path har en let og fyldig mundfylde. Lidt kulsyre spiller på tungen, og byder humlen op til dans. Frem i humlen dukker appelsinsødme og fyrrenåle op. Eftersmagen er ikke voldsomt bitter, men den har stadig en god bitterhed.
Konklusion
Med Green Path har jeg fået et godt første bekendtskab med Burnt Mill Brewery. De kan i hvert fald godt finde ud af at brygge en IPA. Det er en IPA af den mere klassiske slags, men det gør bestemt heller ingenting. Jeg mindes dog at have smagt bedre, derfor får Green Path:
3,75 ud af 5 kapsler.