Igen i år deltager jeg i Danish Beer Blog Awards, en tilbagevendende begivenhed, hvor Danske Ølbloggere hæder øllet og de dedikerede mennesker bag.
I denne anden uge af december, kan du læse:
- Årets Udenlandske Bryggeri 2018
- Årets Øloplevelse 2018
- Årets Ølbar 2018
- Årets Ølnyhed 2018
- Årets Danske Bryggeri 2018
Dette år går Årets Udenlandske Bryggeri 2018 til Northern Monk Brew Co. Vi bevæger os altså fra det svenske til det engleske. Tre svenske bryggerier løb med sejren: Omnipollo i 2015, Stigbergets i 2016 og Nerdbrewing i 2017.
Northern Monk Brew Co. er et bryggeri med mange spændende og ny øl. Et bryggeri der udfordrer os på smag og udseende af etikette. Og etiketten er jeg især glad for.
Northern Monk Brew Co. har dannet fællesskabet Patrons Project mellem artister, atleter og kreative mennesker, for at fremme kulturen i England og resten af verden. Etiketterne på disse øl er aftagelige og mange af dem pryder nu mit køleskab.
Northern Monk Brew Co. fortjener prisen som Årets Udenlandske Bryggeri 2018, fordi de konstant brygger nye og spændende øl, og samtidig har en vision med øllet, og at det kan bringe mennesker sammen.
4 kommentarer