Igen i år deltager jeg i Danish Beer Blog Awards, en tilbagevendende begivenhed, hvor vi hæder øllet og de dedikerede mennesker bag.
I denne anden uge af december, kan du læse:
- Årets Udenlandske Bryggeri 2018
- Årets Øloplevelse 2018
- Årets Ølbar 2018
- Årets Ølnyhed 2018
- Årets Danske Bryggeri 2018
Igår uddelte jeg prisen Årets Ølnyhed 2018 til Brygbrygbrygs øl Annika. Og i dag uddeler jeg så Årets Danske Bryggeri 2018 til selve Brygbrygbryg.
Brygbrygbryg har som hjemmebryggere brygget øl siden december 2016. Bryggeriet blev kommercielle tilbage i foråret, og har siden da brygget en række forskellige og meget spændende øl.
Brygbrygbryg kalder sig selv et ulta small batch brewery, og det er i den grad også i begrænsede mængder øllet udgives i. Men ikke desto mindre er det utrolig nemt, at få fingrene i bryggeriets øl hos både Boxbeers.com og lige nu på Mikkeller Webshop.
Da Brygbrygbryg endnu var hjemmebryggere anmeldte jeg fem-seks forskellige øl fra dem, hvor jeg smagte på blandt andet Beskidt Rum Ed. Oak Aged som jeg gav 5 ud af 5 kapsler.
Og jeg smagte også på forløberen til deres nu helt udsolgte juleøl Cinnamon Kiss (som jeg stadig ikke har smagt endnu, men den venter på mig i mit ølskab).
Brygbrygbryg fortjener denne hæder, da de brygger spændende øl, der udfordrer dine smagsløg. Og giver dig lyst til at smage endnu mere fra deres hånd.
4 kommentarer