Øltype: Sour Ale – Smoothie
Alkohol: 5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Fået af Mathias, Anders og Emil i fødselsdagsgave. Kan købes hos her.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Tak til Mathias, Anders og Emil for denne lækre fødseldagsgave, en smoothie Sour Ale fra et lettiske bryggeri Arpus Brewing. En smoothie Sour Ale brygget med mango, abrikos og mandler, og holder små 5% alkohol.

Udseende
Jeg bliver glad af at kigge på Mango x Apricot x Almond Smoothie Sour Ale.

Jeg kunne ligeså godt hælde multijuice i mit ølglas, og jeg ville ikke kunne se forskel. For denne øl ligner simplethen multijuice.

Ikke meget skummer danner sig, når øllen bliver hældt i glasset. Kun små bobler kan anes langs glassets kant. Jeg tror multijuice vil skumme mere op end denne smoothie Sour fra Arpus.

Ligeså flot den er at kigge på, ligeså grim er glasset når den øllen er drukket op. Her kan man rigtig fornemme at øllen er brygget med rigtige frugter i et helt uhyrlige mængder.

Dåsen har en lækker og flot etikette, hvor jeg også kan se at øllen er brygget med bygmalt, havre og hvedemalt for at give øllen dens cremede konsistens.

Duft
Abrikos galore. Forestil dig at bide i en saftig og solmoden abrikos, hvor saften løber dig jeg ned af hagen. Sådan er det at dufte til Mango x Apricot x Almond Smoothie Sour Ale. Det er en øl der øjeblikkeligt danner tonsvis af mundvand.

Smag
Tænk at en øl overhovedet kan smage sådan her. Øllen har en fantastisk blød og lækker mundfylde, der smyger sig om tungen.

Jeg kan smage mangoens eksotiske noter, de solmodne og saftige abrikoser og en note af marcipan fra mandlerne.

Eftersmagen besidder en god syrlighed, som hjælper øllen rigtig godt på vej.

Konklusion
Elsker du smoothie Sours så bliver du også nødt til at smage Mango x Apricot x Almond Smoothie Sour Ale fra Arpus Brewing Co.

Det er en virkelig lækker, frugtig og smagfuld smoothie Sour, og jeg vil mene at den kan måle sig med de tunge drenge fra Mortails Brewing og deres mange smoothie Sours.

Og så forsvinder øllen næsten som dug for solen. En øl der ryger lige ned i løgnhalsen på blot 5%, det er virkelig godt.

4,50 ud af 5 kapsler.

2 svar til “Arpus Brewing Co. – Mango x Apricot x Almond Smoothie Sour Ale”

  1. […] Arpus Brewing – Mango x Abricot x Almond Smoothie Sour […]

    Like

  2. […] mit første møde med Arpus og deres Smoothie Sour Mango x Apricot x Almond har jeg drømt om smage på endnu én af deres Smoothie Sours. I dag var Annika og jeg en tur i […]

    Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.