Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 14% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 120 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Den 17/8 skal jeg i samarbejde med Maskeriet i Kaas holde ølsmagningen Humle og Uld – sådan kan det også smage! Øllene er købt hos Ølsmageren fra Gjøl, som altid er garant med et fantastisk godt udvalg af øl samt uovertruffen vejledning.

Til ølsmagningen kommer 11 glade mennesker, og da vi besøgte Ølsmageren i mandags, var der ingen tvivl om at øllene skulle være rigtige gode og en lille smule udfordrende. Den ene øl tog den anden, og til sidst stod vi tilbage med otte vilde øl. Øllene får du lige her, og i den rækkefølge de serveres på dagen:

  • Mikkeller – Limbo Riesling (0,3%) Alkoholfri Sour brygget med Riesling juice
  • Piggy Brewing – Idaho Connection (6%) New England IPA med en dejlig smag af tropiske frugter
  • Omnipollo – Noa (11%) Imperial Stout brygget så den smager som kagen Pecan Mud Cake
  • Ayinger – Kellerbier (4,9%) Kellerbier/Pilsner brygget med blødt vand, lyse malte og humle
  • Mad Scientist – Liquid Cocaine (9,1%) Double IPA med stor smag af bitterhed og alkohol
  • O/O Brewing – Long Boiled Barley Wine (13,6%) Lagret på Bourbon fade
  • Coolhead Brew – Apple Triple Crumble (8%) Sour brygget med æbler, kanel og karamelliseret havre
  • Moersleutel – Barcode Copper & Wool (14%) Imperial Stout lagret på tre forskellige slags fade, og brygget med colombianske kaffe

Derfor så jeg det også nødvendigt (for science) at anmelde en eller to af øllene til smagningen. Den første øl jeg anmelder inden ølsmagning, er denne Imperial Stout fra hollandske Moersleutel Beer Engineers, som er kendte for at brygge vilde fadlagrede øl.

Barcode Copper & Wool er brygget med colombianske kaffe og har ligget på Willet bourbonfade, Ruby portvinsfade og Carcavelosfade (en slags portvin/hedvin).

Udseende
Det er ret random at denne øl hedder Copper og Wool når den nu bliver serveret til en ølsmagning i en strikkebutik, det er jo totalt meant to be. Dåsen har sit karakteristiske design med stregkoden der løber hen over dåsen. Man bliver desuden informeret om både ingredienser og holdbarhedsdato 16/03/25 og batch nr. 564.

Øllet er sort som en nat uden stjerner. Øllen skummer op og lander i en brun skumkrone. Mens den drikkes dannes der fine gardiner langs glassets kant.

Duft
Barcode Copper & Wool dufter herligt af nybrygget kaffe. Udover kaffen breder der sig en duft af mørk chokolade, blommer og rosiner. Duften er dyb, intens, sødmefulde, fed og fyldig. De frugtige noter af rubyportvinen fornemmes også, hvor Willet og Carcavelosfadene ligger langt tilbage i landskabet.

Smag
Barcode Copper & Wool smager fantastisk godt. Mundfylden er ekstremet blød og cremet, hvor øllen ligger sig som en varmt tæppe omkring tungen. Øllen klistrer til læberne, så man længe af glæde af øllen.

Øllen synkes og en varme stiger op. Alkoholen har en dejlig varmende effekt og kan smages, uden at den bliver overdøvende/boozy, men giver en utrolig behagelig fornemmelse til hele oplevelsen.

De frugtige noter fornægter sig ikke i smagen, og jeg fornemmer igen rubyportvinsfadet og bourbonfadet, som giver en behagelig sødme og fyldighed til øllet. Den udsøgte colombianske kaffe og den sort ristede malt giver kant og lette bitre noter. En smag af kaffe/mælkechokolade dukker ligeledes til overfladen, samt en smag af blommer, rosiner og kakao.

Eftersmagen er dyb og rolig. Den ligger sig allerbagerste i mundhulen og ligger der længe. Også selvom øllen besidder hele 14% kan de næsten ikke mærkes. Procenterne er virkeligt godt gemt og jeg sidder bare tilbage med en fantastisk god øloplevelse.

Konklusion
Moersleutel Beer Engineers – 8720615261970 (Barcode Copper & Wool) Barrel Aged Imperial Stout with Coffee er en excellent øl. Det bliver meget spændende at fremvise øllen til min ølsmagning Humle & Uld – sådan kan øl også smage!. Jeg er i hvert fald glad for denne fremragende øl, og derfor fortjener den også:

4,50 ud af 5 kapsler.

3 svar til “Moersleutel Beer Engineers – 8720615261970 (Barcode Copper & Wool) Barrel Aged Imperial Stout with Coffee”

  1. […] Moersleutel – Barcode Copper & Wool (14%) Imperial Stout lagret på tre forskellige slags fade… […]

    Like

  2. […] 2. Moersleutel Beer Engineers – 8720615261970 (Barcode Copper & Wool) Barrel Aged Imperial Sto… […]

    Like

  3. […] også:8720615262748 (Barcode Red & Blue – LERVIG Collab)8720615261970 (Barcode Copper & Wool) 8719992492954 (Barcode Platinum […]

    Like

Skriv et svar til O/O Brewing – Long Boil Barley Wine 2020 – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.