Øltype: Bock
Alkohol: 6,8% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Superbrugsen, 30 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelse

Reklame for Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective Specialøl Julekalender 2023

Vidste du at Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective er gået sammen og lavet en julekalender?

Ikke det.

Nå, men det har de altså og Skuldborg Bryghus har hele fem øl med i julekalenderen, samt den eksklusive Santa Klavs, som du kun kan smage, hvis du køber Specialøl Julekalender 2023.

Jeg har fået Reinhards Specialøl Julekalender 2023 tilsendt, og lavet en lille unboxing af julekalender. Du kan se den lige her, hvis du lyster.

Jeg glæder mig i hvert fald til at dykke ned i de mange forskellige øl, og ikke mindst smage på Santa Klavs under låge… hov det må jeg ikke sige.

Køb Skuldborg Bryghus og Craft Makers Collective Specialøl Julekalender 2023 lige her, så bliver Reinhard, Allan og Klavs så glade.

Find alle mine anmeldelser af juleøl lige her.

Og med denne lille reklame overstået, kan vi nu begynde på selve anmeldelsen af Svaneke Bryghus – Svaneke Julebock. En øl af øltype Bock brygget med økologisk malt og humle. En øltype stammer fra Tyskland, og kendetegnes som en øltype med sødme og fyldighed, da den domineres af malten.

Udseende
Flot er etiketten på Svaneke Julebock. En blæksprutte med nissehue er ved at fortære Bornholm. Sjov og lidt besynderlig.

Øllet er let tåget med en kobberfarvet glød. Skummet er hvidt og cremet. Små dovne bobler ses stige til vejrs i det kobberfarvede øl.

Duft
Svaneke Julebock dufter dejligt af malt, lette florale noter og bitterhed fra humlen.

Smag
Fornøjeligt er det at sidde og sippe til Svaneke Julebock. En behagelig mundfylde med lette bobler fra kulsyren, og en god maltsødme, karamel og lidt humlebitterhed, gør som sagt øllen helt fornøjelig.

Her har vi en øl der vil fungere rigtig godt til at skære igennem den gode og tunge julemad. En øl som komplimenterer julemaden godt.

Eftersmagen er tør og let bitter.

Konklusion
Svaneke Julebock er en behagelig juleøl, som jeg sagtens kunne forstille mig at drikke til juleaften eller julefrokost. Selvom om øllen kun besidder små 6,8% kan den stadig mærkes, og har en god og varmende effekt.

3,75 ud af 5 kapsler.

Ét svar til “Svaneke Bryghus – Svaneke Julebock”

Skriv et svar til Rookiebeers’ Top 5 over Bedste Danske Juleøl 2023 – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.