Øltype: Sour – Smoothie
Alkohol: 5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 66 kr. eller køb som bundle.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.
Jeg har længe gået og glædet mig til at poppe Cherry x Mango x Red Currant Smoothie Sour Ale fra Arpus Brewing. Det lettiske bryggerier er efter min mening det bedste europæiske bryggerier ud i Smoothie Sours. Det er simpelthen uovertruffen det jeg har smagt fra deres hånd, og så er det endda også meget billigere ift. de amerikanske bryggerier som Mortails og Evil Twin, der også gør sig i denne lidt skøre men fantastiske øltype.
Udseende
Det ligner så langt fra øl det er der kommer ud af dåsen her. Øllen har den vildeste mørkerøde farve. Skum gør Cherry x Mango x Red Currant Smoothie Sour Ale overhovedet ikke i. Er det øl der i denne dåse, jeg kan godt blive lidt i tvivl.
Duft
Cherry x Mango x Red Currant Smoothie Sour Ale dufter af kirsebær, mango og ribs. Færdig, punktum slut. Men det er ikke heldigvis ikke alt, for den dufter også af vanilje, mandler og Haribo Kirsebær (I ved det der kirsebærslik).



Smag
Mundfylden er ekstrem. Den er blød, vandet og lidt knasende (som er øllen brygget med hele ribs, hvor kernerne sidder fast mellem tænderne).
Øllen smager af sødmefuld mango, syrlige ribs og kirsebær. Baseøllen som er en Sour Ale, kan sagtens smages igennem alle disse vilde ingredienser. Den bringer noget surt og smagen af yoghurt med sig.
Eftersmagen er tør og bitter, hvor smagen af ribs længe kan fornemmes.
Konklusion
Jeg er lidt i syv sind med Cherry x Mango x Red Currant Smoothie Sour Ale. På den ene side er jeg vild med øllen især duften, der virkelige er tossegod. Mht. smagen er jeg stadig imponereret, men ikke i lige så høj grad, som jeg var med Pineapple x Apricot x Coconut Sour Ale og Pineapple x Vanilla x Coconut Smoothie Sour Ale.
Det jeg prøver, at sige er, at den bliver lidt for kvalm i det lange løb. Øllen bliver lidt for syrlig, og kammer over i for meget yoghurt. Jeg mangler balance og noget til at opveje syrligheden.

Skriv en kommentar