Øltype: India Pale Ale – Triple New England IPA
Alkohol: 9,9% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Sponsoreret af Kasper Brew Co., kan købes her.
Bedømmelse: 4,00 ud af 5 kapsler.

Hop direkte til anmeldelsen

Det er ikke så lidt der sket siden jeg d. 2. marts, hvor jeg havde reception for min virksomhed SoMe by Søren.

D. 4. marts startede jeg på kurset SOSU Klar i Hjørring og d. 9. marts var jeg til ØL i Arenaen i Randers.

At deltage i ØL i Arenaen var noget af en oplevelse, som jeg kunne dele med tre nye ølvenner – Oelfluenceren Mathias, Mr.BeerBQ Mads og Sindal Haandbryggeri Christian. Vi var inviteret af Morten fra Beard Brew, som synes det kunne være fedt, hvis Beerbloggers.dk også dukkede op til ØL i Arenaen. Så det måtte vi selvfølgelig gøre.

ØL i Arenaen var en virkelig fed ølfestival med en masse kendte ansigter. Det var især fedt at hilse på gutterne fra Gamborg Bryghus, Stepping Stone og Gamma Brewing igen.

Gamborg Bryghus havde næsten festivalens største stand og serverede deres Octo X Ris á La Mande fra en slush ice maskine, det var en lækkerbisken og svær ikke at drikke alt for meget af.

Hvor mange ølnørder kan man presse ind på 3×3 meter? Nogen du kender her?

Selvom vi som ølbloggere fik en stand på ØL i Arenaen kunne vi ikke serverer øl, derfor lavede vi en konkurrence, som ølfestivalens deltagere kunne deltage i. Vi spurgte om de fremmødte bryggerier og ølbutikker ville sponsorere en øl eller fire til konkurrence, og det vil de meget gerne. Vi endte med at stå med over 120 øl!

ØL i Arenaen bestod af to session, den tidlige fra 11-15 og den sene fra 16-20. Vi endte med at udlodde tre præmier pr. session med godt og vel 20 øl i hver præmie.

Der skal herfra lyde et stort tak til ØL i Arenaen og Morten fra Beard Brew for at inviterer os jeres fede ølfestival. Vi kommer helt sikkert igen næste år.

Ikke nok med at ØL i Arenaen var en utrolig fed festival, kunne jeg også hive et par øl med hjem.

Mathias aka Oelfluenceren og jeg stod lige pludselig hos Kasper Brew Co. og smagte på en helt speciel dobbelt mæsket Wheat Beer ved navn Power. Vi ville gerne købe, men Kasper ville gerne give os øllene.

Så nu anmelder jeg Money, som er en Double Dryhopped Triple IPA på 9,9%.

Udseende
Det er helt vildt så flotte etiketterne på Kasper Brews bajere er.

Duft
Money dufter dejligt af tropiske humler. Øllen er dobbelt tørhumlet og kommer med en dejlig duft af sødmefuld ananas, mango og fersken. Allerede når man stikker næsen i øllet fornemmes de 9,9% og en dejlig tung duft af aromahumle.

Smag
Money ligger ikke skjul på smagen af alkohol, og det klæder øllen rigtig godt. Mundfylden er rund og fyldig.

Tag fat i slideren og se hvordan etiketten ser ud.

Smagen af tropiske frugter fornægter sig bestemt heller ikke i smagen, og jeg kommer til at tænke på sødmefuld ananas og mango.

Eftersmagen domineres mest af øllens alkoholprocent, der bringer en behagelig varme med sig.

Konklusion
Money er en flot og lækker New England Triple IPA på 9,9%. Den dufter godt og smager godt. Det er rigtig humlesovs med en god duft og smag af tropiske frugter og varmende eftersmag.

4,00 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.