Øltype: Sour – Smoothie / Pastry
Alkohol: 5,0% vol. (50 cl. dåse)
Forhandler: Bestofbeers.dk, 81 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Udseende
Igen sidder jeg med en Smoothie Sour i mit glas. En øl fra rumænske Hop Hooligans og amerikanske Fourscore Beer Co., der begge er kendte for deres vilde Smoothie Sours.
En rigtig Smoothie Sour brygget med store mængder mango og søde og sure kirsebær.

En rigtig sød og klistret Smoothie Sour, og her snakker jeg bare om udseendet på øllen. For øllen ligner jordbærgrød, med et underligt boblende skum og store stykker af frugt i den røde væske. Øllen danner de vildeste røde gardiner i glasset.

Udseendet på dåsen er også rigtig fed, og ja Hop Hooligans og Fourscore Beer Co. kommer med tydelig referencer til Meowth fra Pokemon.

Duft
Sød mango, overmoden banan og sure kirsebær dufter øllen af. Der er en ganske vild duft og minder mig igen om at øl ikke bare er øl.

Smag
Mens jeg tager den første tår bliver jeg igen forundret. Sourpuss har den samme konsistens som jordbærgrød. Den smager næsten også derhen af med dens dejlige smag af søde kirsebær og solmoden mango. Og måske også jordbær.
Eftersmagen er let syrlig og skaber balance i regnskabet.

Konklusion
Det er vild oplevelse Pocket Sourpuss. Det er næsten for meget af det gode, med den vilde farve, duft, smag og mundfylde. Jeg hælder stadig mest til Arpus Brewing og deres Smoothie Sours, men Hop Hooligans kan nu også skrue en god Smoothie Sour sammen.

4,50 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.