Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 12% (44 cl dåse)
Forhandler: Sponsoreret af Kasper Brew Co. Køb den her.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.
Tak til Kasper Brew Co for denne øl, som er en del af Money, Power, Glory serien. En serie bestående af Money som er en tripel IPA på 9,9%, Power en dobbeltmæsket Wheat Wine på 10,9% og Glory en dobbeltmæsket Imperial Stout lagret på hvide portvinsfade på 12%.
Glory skulle eftersigende være inspireret af White Wedding fra Fanø Bryghus, så nu bliver det spændende at se om Kasper Brew Co også kan finde ud af, at lagre deres øl på hvide portvinsfade.
Udseende
Mørkt og klistret er indholdet af Glory. Skummet er cremet, stort og lysebrunt. Etiketten er iøjefaldende og lækkert lavet.
Duft
Glory dufter af ristet malt, kandissukker, honning, mørke bær og mælkechokolade. Behøver jeg sige at det er ret lækkert?


Smag
Fed og fyldig mundfylde har Glory. Det er en øl der klistrer til alt hvad den kan komme i nærheden af.
Glory smager af kaffe, ristet malt, mælkechokolade, mørke bær og så lige en god omgang bitterhed i eftersmagen.
Fadlagring ligger ganske godt i svinget, hvor den blander sig rigtig godt med resten af øllet. Og selvom Glory ligger på 12%, så smages de næsten ikke. Det er virkelig godt lavet.
Konklusion
Glory fra Kasper Brew Co. er en voldsomt behagelig øl at drikke. Den drikkes helt åndssvagt nemt, især sådan en varm dag i solen. Den glider lige ned i løgnhalsen.
Og Kasper Brew Co. forstår sig også på at lagre øl på hvide portvinsfade. Fadets duft og smag af bær og sødme spiller rigtig godt sammen med øllens ristede noter og bitre eftersmag. Det er virkelig godt glas øl.

Skriv en kommentar