Øltype: Sour – Smoothie
Alkohol: 4,5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, udsolgt.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.
Udseende
Jeg har lyst til at skrive en masse bevingede ord og B*Bop Frementorys Smoothie Sour, men kender du bare lidt til denne øltype, vil du vide at den øl ikke har særlig meget med øl at gøre.
Jeg er selvfølgelig svært begejstret for øltypen, og kan næsten ikke få nok af den. Nogle er bedre end andre, og nogle er pænere end andre.
Üüüüüüüü ligner i bedste fald mango sorbet. Det er vældig klistret at kigge på, orange til gult i farven, klæber til kanten og tydelig mangokød kan ses i øllet.

Duft
Üüüüüüüü dufter herligt af mango og vanilje. Der er rigtig nok knald på, og jeg får heldigvis straks lyst at hælde øllen i mig, for udseendet hjælper ikke til.
Smag
Mango galore for alle pengene. Üüüüüüüü har en blød og cremet mundfylde, lidt kulsyre gør øllen forfriskende. Øllen ryger lige ned i løgnhalsen, og smager ikke det fjerneste af hverken malt eller humle. Men det er jo heller ikke meningen med en Smoothie Sour.
Konklusion
Üüüüüüüü var lige det jeg brug for. En Smoothie Sour proppet med mango, ja tak. Kunne måske have brugt en anelse syrlighed til at balancere op imod sødmen, men ellers et fremragende bekendtskab.

Skriv en kommentar