Øltype: Sour – Smoothie
Alkohol: 4,5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 60 kr.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.

Udseende
Der kommer den tykkeste øl ud af dåsen, det er rødt, cremet og fyldt med bær. Man skulle faktisk tro at det var hindbærmarmelade jeg hældte ud af dåsen. Men det er jo øl!

Øllet er purpurrød og man kan se hindbær, solbær og blåbær flyde rundt i øllet, sådan næsten da.

Duft
Øllen dufter af hindbær og solbær. Sød og syrlig på en gang.

Smag
Raspberry X Blueberry X Red Currant X Black Currant X Vanilla Smoothie Sour fylder hele munden, med en virkelig lækker cremet konsistens. Øllet har en høj syrlighed i form af hindbær, solbær, ribs og blåbær, hvilket gør at øllen ikke føles hverken klæg eller for meget af det gode. Øllen er selvfølgelig også sød, men eftersmagen har godt med syrlighed samt en anelse bitterhed.

Det er en smagseksplosion af helt modne og sprøde solbær, syrlige ribs, der giver tics og hønserøv, hindbær med deres sødme og kerner der sætter sig fast i tænderne og smagen af sødmefulde blåbær plukket i et krat i skoven.

Konklusion
Raspberry X Blueberry X Red Currant X Black Currant X Vanilla Smoothie Sour er en dejlig øl med smag af bær og med høj syrlighed, som gør øllen letdrikkelige.

4,25 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.