Øltype: Røgøl – IPA
Alkohol: 6,8% vol. (33 cl dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 50 kr.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.

Røg, chili og IPA? Er det en god cocktail eller tre ingredienser man ikke burde blande sammen? Det skal jeg nu finde ud af, efter jeg bad Ølsmageren fra Gjøl om en udfordring.

Even More Piggy er fra franske The Piggy Brewing Company, og i denne IPA på 6,8% er der at finde Ancho chilli, Paprika chili og Habanero chili, øllen er brygget med humlerne Citra og Idaho 7.

Duft
Even More Piggy dufter af røg, en let sød røg, sådan lidt af spegepølse. Lidt frugtige noter kan også findes, men man skal grave lidt.

Smag
Even More Piggy har en let mundfylde, lidt kulsyre der perler på tungen.
Først kommer smagen af fersken og appelsin, dernæst en diskret smag af røg og til allersidst i eftersmagen tæsker chilien afsted. Den varmer fra halsen og op i munden, den kan mærkes på tænderne, læberne og til sidst i mavesækken.

For hver slurk jeg tager mødes jeg af en læskende IPA med frugtig noter af fersken og appelsin. Det er lækkert. Men der går ikke mere end et par sekunder, så forvandler øllen sig til en stærk og brændende oplevelse. Jeg bliver så nødt til at tage endnu slurk for slukke branden i munden min. Også starter det hele forfra igen.

Konklusion
Tak Jesper aka Ølsmageren fra Gjøl, for denne noget specielle men gode øl. Even More Piggy smager jo godt, og er langt fra udrikkelig, som jeg egentlig havde frygtet.

Jeg er ikke god til stærk mad, og er vistnok bange for chili, men måske kan jeg godt med chili i mine øl. Tænk en gang.

3,75 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.