Øltype: Sour Ale – Smoothie
Alkohol: 4,5% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 60 kr.
Bedømmelse: 4,75 ud af 5 kapsler.

Udseende
Det er en smuk orange farve Apricot x Pineapple x Coconut x Vanilla Smoothie Sour Ale har. Øllet bruser op i et lille tæt hvidt skum som forsvinder hurtigt igen. Øllen er brygget med vanilje, som kan ses med det blotte øje i øllet. Det er smukt.

Duft
Fuld smæk på abrikos og ananas. Solmodne og saft dryppende abrikos og ananas, det er dufter så godt. Hver indsnus af øllet danner straks mundvand.

Smag
Apricot x Pineapple x Coconut x Vanilla Smoothie Sour Ale smager som den dufter og mere til. For her kommer tilmed en cremet smag af kokos og vanilje snigende.

Øllen har en cremet og lækker mundfylde. Øllet smyger sig om tungen, men det ligger sig ikke som en hinde i derpå, for øllen er balanceret af kulsyren samt en behagelig syrlighed.

Eftersmagen er både sødmefuld, syrlig og lidt bitter. Den er på ingen måder kvalm eller for meget i det lange løb. Det hjælper øllets syrlighed med til.

Fantastisk at man kan se vaniljekornene med det blotte øje.

Konklusion
Igen er jeg på røven over Arpus Brewing Co og deres Smoothie Sours. Vi har her at gøre med en øl, der dufter og smager af tropiske frugter, besidder sødme og syrlighed, og så smager det fantastisk godt.

Apricot x Pineapple x Coconut x Vanilla Smoothie Sour Ale er den bedste Smoothie Sour jeg har smagt siden Pineapple x Vanilla x Coconut, som selvfølgelig også er brygget af Arpus Brewing Company.

4,75 ud af 5 kapsler.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.