Øltype: India Pale Ale – New England
Alkohol: 6% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Bad Seed Brewing, 60 kr.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.
Græsset er slået for sidste gang i år, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Det kalder på en øl, og jeg har derfor skænket mig Bad Seeds Fuzz Buzz.
Fuzz Buzz er en Double Dry-hopped New England IPA på 6% brygget med en masse New Zealandske humler, som du kan læse meget mere om her.
Udseende
Fuzz Buzz er en fantastisk flot øl. Gul og hazy med et kridhvidt skum. Etiketten er heller ej at kimse af, og er som altid leveret af Lortsker.

Duft
Fuzz Buzz dufter bare godt. Ananas, papaya, mango og jeg kunne blive ved.
Smag
Hvis det ikke var for denne anmeldelse, så havde jeg allerede drukket Fuzz Buzz – OMG den er let drikkelig!
Fed mundfylde, lidt kulsyre der prikker på tungen. En smag af modne tropiske frugter og så en blid og behagelig eftersmag.
Konklusion
Fuzz Buzz drikkes i grådige slurke. Det smager forrygende godt.

Skriv en kommentar