Øltype: Imperial Stout
Alkohol: 14% vol. (33 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 110 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.

Så er vi nået til Dark Reign i Bad Seeds Small Batch Series 2024.

Dark Reign er en Imperial Stout lagret på Heaven Hill Bourbon fade i 25 måneder.

Læs også: Bad Seed Brewing – Leviathan

Udseende
Sort tyktflydende væske tvinges langsomt ud den gyldne dåse. Dåsen er fyldt til randen, og det sprøjter ud over det hele.
Igen fedt design af Lort Sker, Bad Seed og guld spiller max.

Duft
Dark Reign dufter af ristet malt, mørk chokolade, bourbon, kakao, blommer vædet i spiritus og sukker. Dark Reign har en aroma så mørk og kraftig, at den går helt op bagerst i kraniet på mig. En tung, tung duft af bourbon. Det er en ret vild oplevelse.

Grand Duc (14%) Double Mashed & Double Barrel Aged Imperial Stout w/ Ugandan Vanilla
Dark Reign (14%) Bourbon Barrel Aged Imperial Stout
Adephagia (12%) Imperial Stout w/ Honey, Cocoa Nibs & Ceylon Cinnamon – Collab w/ Spartacus Brewing
Leviathan (13%) Bourbon Barrel Aged Barley Wine

Smag
Dark Reigns mundfylde er intens og fyldig. Den sætter sig alle steder, tænder, tunge og læber, intet går fri.
Øllets fyldighed ses også tydeligt på glasset inderside, hvor Dark Reign afgiver tunge gardiner.

Dark Reign smager heftigt af mørk chokolade (sødt og bittert), kaffe, sort ristet malt, karamel, vanilje, kokos og den ene varmende bourbonbølge efter den anden.

Eftersmagen er bitter, blød og med et strejf af sorte kirsebær og nyristet kaffe.

Konklusion
Bad Seed Brewings Dark Reign er en heavy hitter af de helt store. Det er mørkt med mørkt på, både hvad angår udseende, duft og smag. Det er en øl der rammer mig lige i mellemgulvet, og jeg skal tage mig grundig sammen for ikke, at blive slået helt ud af Dark Reign.

Det er længe siden jeg har fået en så kradsbørstig øl som Dark Reign, og jeg kommer til at tænke på Black Albert fra belgiske De Struise, som også tog mig hårdt om smagsløgene.

Trods sin kradsbørstighed, 14% vol. og at man skal tygges sig igennem øllet, så glider Dark Reign nemt ned.

Endnu engang tak Bad Seed Brewing for en stor øl i en lille dåse.

4,50 ud af 5 kapsler.

3 svar til “Bad Seed Brewing – Dark Reign”

  1. […] Læs også: Bad Seed Brewing – Dark Reign […]

    Like

  2. […] Læse også om: Leviathan og Dark Reign […]

    Like

Skriv et svar til Bad Seed Brewing – Grand Duc – Rookiebeers Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.