Øltype: India Pale Ale – Double New England
Alkohol: 8,0% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, del af den Store Øl-julekalender 2024. Køb den her.
Bedømmelse: 4,00 ud af 5 kapsler.
Megen omtale har Grumpy Christmas fra Stepping Stone Brewing fået. Øllen er sågar udnævnt har diverse ølbloggere til Året Øl-udgivelse 2024, og derfor var det til min store glæde, da jeg kunne fiske Grumpy Christmas op af Ølsmageren fra Gjøls Store Øl-julekalender 2024.
Tillykke til Stepping Stone Brewing Co. for titlen som Årets Danske Bryggeri 2024 udnævnt af Danske Ølentusiaster.
Læs også om:
Blikfang
Well Earned
Udseende
Etiketten er sjov og elegant udført med en misfornøjet T-Rex, der absolut ikke magter jul i november (men hvem gør også det?). Og ud af den flotte dåse flyder en gul øl med et hvidt og cremet skum.

Duft
Grumpy Christmas dufter vidunderligt af kandiserede appelsiner, ananas, fersken, lime og en næsten laktose-agtig sødme.
Smag
Grumpy Christmas har en blød og fyldig mundfylde. I smagen finder jeg overmodne tropiske frugter så som; ananas, fersken, appelsiner og mango. Eftersmagen er mild, men besidder lidt bitterhed til at balancere øllet med.
Konklusion
Det er svært at være misfornøjet når man indtager Grumpy Christmas. En øl der pleaser på mange måder og som også må please mange humlehoveder.
Jeg vil dog ikke udnævne Grumpy Christmas som Årets Øl-udgivelse 2024, da deres Fractured Faith lige var lidt bedre. Derfor får Grumpy Christmas:

Skriv en kommentar