Øltype: Biére De Garde / Farmhouse Ale
Alkohol: 7,2% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Sponsoreret af Lille Holmgård Bryghus, køb den her.
Bedømmelse: 3,75 ud af 5 kapsler.
Lille Holmgård Bryghus var så søde at skrive til mig, og spørge om jeg ville have en kasse øl til anmeldelse. Seks flotte øl i seks forskellige øltyper blev mig sendt.

Læs mere om Lille Holmgård Bryghus
Bag Lille Holmgård Bryghus står far og søn Alan Larsen og Simon Sand Larsen.
Efter i flere år at have dyrket håndbryg som en hobby blev deres gårdbryggeri i februar 2022 til virkelighed. De brænder for at udbrede kendskabet til godt håndbrygget øl gennem sociale kurser og foredrag.
Simon er uddannet maskinmester og og Alan er tidligere efterskoleforstander og er begge fuld tid på bryggeriet.
Lille Holmgård Bryghus brygger på et 1000 liters anlæg og forventer i 2024 at brygge mellem 40.000 og 50.000 liter.
Det letdrikkelig øl er i højsædet hos Lille Holmgård Bryghus. De brygger alt fra Belgisk Wittbier til Imperial Stout, men har dog en forkærlighed for belgiske øltyper.
Udseende
Lille Holmgård Bryghus tapper deres øl på gavmilde 50 cl. flasker, dette er også tilfældet med Formandens Tørre Øjn’.
Lille Holmgård Bryghus kører en klassisk etikette komplet med øltype, alkoholprocent, IBU (bitterhed), EBC (farveskala), ingredienser, opbevaring og servering, historie og et lille citat.
“Medikament til meget tørre øjne, dosering min. 0,5 L.”
Ud af flasken hældes en orange-brunlig øl med et hvidt og cremet skum.

Duft
Formandens Tørre Øjn’ er en Biére De Garde / Farmhouse Ale brygget med en masse gode malte blandt andet Gyrup Rav fra Gyrup Gårdmalt, og humlerne Tettnanger og Magnum. Og med disse ingredienser får jeg en duft af ristet malt og lette noter af citrus.
Læs også: Lille Holmgård Bryghus – Skovhuggerens Skumringsøl
Smag
Formandens Tørre Øjn’ er en letløbende øl. Øllet har let mundfylde med en smag af ristet malt, karamel, banan og citrusfrugter. Eftersmagen er let, læskende og minimalt bitter. Jeg får lyst til en tår til.
Konklusion
Formandens Tørre Øjn’ hældes lige ned i løgnhalsen, og man forkæles med en dejlig duft og smag af ristet malt, karamel og appelsin.

Skriv et svar til Lille Holmgård Bryghus x Ord Om Øl – Sort Snak – Rookiebeers Annuller svar