Øltype: Imperial Stout – Milk
Alkohol: 13,5% vol. (33 cl dåse)
Forhandler: Ølsmageren fra Gjøl, 120 kr.
Bedømmelse: 4,50 ud af 5 kapsler.
Så står den på ultimativ kaffebajer. Doom Drip er en Imperial Milk Stout på 13,5% vol. lagret på Heaven Hill bourbonfade i 30 måneder og konditioneret med friskristet Nicaragua Cafetos de Segovia Coffee fra Tierra Kaffe i Aalborg. Doom Drip er lige som sin fætter Good Night, Mekong en del af Small Batch Series 2025.

Udseende
Øllet sort og tykt som motorolie. Skummet bruser kortvarig lysebrunt og knitrende.
Duft
Doom Drip dufter herligt af friskristet kaffe, mørke bær, mørk chokolade, lakrids, vanilje og kokos.
Smag
Doom Drip fra Bad Seed Brewing har en blød og varmende mundfylde.
Varmen fortsætter over i smagen, den er meget fremtrædende og jeg sidder næsten med fornemmelsen af at drikke Irish Coffee, med varmen fra både kaffe og whiskey.

Doom Drip smager af kandis, mørk chokolade, vanilje, ristet malt og selvfølgelig kaffe.
Øllet varmer hele vejen ned i maven. Eftersmagen er let tør og bitter.
Konklusion
Doom Drip fra Bad Seed Brewing er en ret lækker Imperial Stout, hvor bourbonfadet bidrager med dybe og varme og duften og smagen af kaffe er allestedsnærværende.

Skriv en kommentar