Skovlyst Bryghus – Lindebryg

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Det var en af de kommentarer der poppede op i fredags, da jeg havde anmeldt Skovlysts milde porter – Skovhugger, og bryggeriet blev lystigt debatteret.

Det gør jeg så i dag igen, men nu er øllen købt og øllene bliver ofte købt med henblik på at blive anmeldt. Hvis øllen så er god nok og falder i min smag, bliver den nogle gang købt igen, og denne gang for at “bare” at nyde den.

Det er en american pale ale, men den er fuldstændig klar, og tilmed pilsnergul i farven. Skummet er ikke sådan at kimse af, da skumkronen stadig står flot i en fingers tykkelse.

Skovlyst har tilsat ekstrakt fra lindetræets blomster, der skulle give en forførende frisk oplevelse. Nu må vi se, om jeg kan dufte disse lindetræsblomster.

Jeg kan duft sødme, som i sirup og en duft af hvad jeg vil tro er træ. Jeg kan dog ikke spore nogen form for humle – lidt synd når bryggeriet ellers slår sig op på at øllen indeholder rigelig mængder aromahumle.

Sød, sød og en smag af bygmalt. Ingen eftersmag overhovedet. Arh den smager lidt af humle efter nærmere eftertanke – men det er bare ikke meget! Kulsyren er faktisk meget behagelig og meget lig en pilsner. Så hvorfor ikke bare lave en pilsner, med lidt lindetræsblomstersaft?

Konklusion
Man skal aldrig gå tilbage til en fuser! Nu har jeg lært det for denne gang, men har sikkert glemt det næste gang jeg ser en ny øl fra Skovlyst til små ti kroner.

2 ud af 5 kapsler.