Øltype: Black IPA
Alkohol: 6,5% vol. (50 cl. flaske)
Forhandler: Vildmedvin.dk, 32 kr.
Bedømmelse: 4 ud af 5 kapsler.

Limfjords IPA er fjerde skud på stammen, af øl der udspringer fra den legendariske Limfjordsporter.

I serien finder du Limfjordsporter Lakrids, Limfjordsporter lagret på egetræ og Limfjords Ale (en Brown Ale).

Da Stovt på sin FB side skrev om Limfjords IPA, blev jeg øjeblikket nysgerrig. Det tog mig dog en rum tid, at opstøve øllen, men til sidst fandt jeg den. Nu bliver det spændende at dykke ned i Limfjords IPA, da sorte IPAer ikke ligefrem hænger på træerne.

Udseende
Etiketten er ikke videre køn, en grøn farve i forskellige afskygninger leder ikke umiddelbart tankerne hen på en IPA.

Øllens farve er der derimod ikke en finger at sætte på. Den er sort med et beige farvet og cremet skum.

Duft
Limfjords IPA er brygget med fire oversøiske humler: Chinnok, Amarillo, Mosaic og Citra.
Dette kan da også fornemmes i aromaen med appelsin, grape, fyr og græs. Ydermere dukker en duft af karamel og ristet malt også op til toppen.

Smag
Øllen smager godt af både humle og malt. Mundfylden er blød og med en let kulsyre. De ristede malte giver fyldighed og smag af kaffe til øllet. I eftersmagen bliver man forkælet af en bitterhed, der ledsages af appelsin og grapefrugt.

Konklusion
Thisted Bryghus har med Limfjords IPA brygget en ret lækker Black IPA, og for bare 32 kr. er det min nye go-to-Black IPA.

4 ud af 5 kapsler.

1 kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: