Øltype: Tripel IPA
Alkohol: 10% vol. (44 cl. dåse)
Forhandler: To Øl Beer Club april 2022, kan købes her.
Bedømmelse: 4,25 ud af 5 kapsler.

Her kommer endnu en øl fra To Øl, denne gang fra To Øl Beer Club april 2022. En tripel IPA på vilde 10% vol. Øllen er tørhumlet med hele fire forskellige humler, der tæller både Idaho 7, Azacca, Mosaic og Sabro. Humler der svinger gevaldigt til den tropiske side, med indslag af citrus, ananas og mango. Humlen Sabro kan også bidrage med noter af fløde og karamel, men mon det er til at finde i Sloopkogel.

Udseende
Sloopkogel (som betyder nedrivningskugle på hollandsk) kommer i en grå og hvid dåse. På lang afstand er det svært at tyde skriften på dåsen, men kommer man tættere på begynder det at ligne noget.

Selve øllen ligner appelsinjuice, meget klassisk for en New Englandsk TIPA, og som ser ganske indbydende ud. Billedet er dog lettere misvisende, da det er taget relativt sent på aftenen, og der ikke var meget lys tilbage.

Duft
Med en tappedato på d. 22/3/22 er øllet ret friskt. Det er altså helt friske øl man får som klubmedlem hos To Øl. Øllen har stået koldt siden jeg fik den, og har derfor bevaret meget af sin friskhed.

Sloopkogel dufter fantastisk af mango, ananas, citrus og fløde (der kommer Sabro-humlen i spil). Udover humle, vand, gær og almindelig malt, er der kun tilsæt hvede og havre. Intet “kunstigt” i form af laktose er tilsat.

Smag
Og det er ret lækkert at, der ikke er tilsat laktose for at give ekstra sødme eller fyldighed til øllet. Blot de rene varer.
Fyldigheden i Sloopkogel er stor og til at føle på. Øllet klæber sig til læber og tunge. Det kradser godt på tungen, men det er intet i forhold til øllens høje alkoholprocent og kraftige humleprofil.

Øllen smager dejligt af humle med en lækker smag af mango, ananas, fersken og appelsin. Bitterheden dukker i særdeleshed op i eftersmagen, som ligger og dvæler længe i mit svælg. Den kradser som sådan ikke, men er bare allestedsnærværende.

Konklusion
Sloopkogel er en heftig sag. To Øl har brygget en tripel IPA på intet mindre end 10% vol, og som i det store hele fremstår ganske balanceret.

4,25 ud af 5 kapsler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: